Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Kim Pedersen efter en sejr i Derbyweekenden på LundenFoto: Burt Seeger

Placeringer til danskerne i udlandet

Kim Pedersen Lunden
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
08. september 2019 18:05

Det blev ikke til sejr for nogle af de heste med danske interesser, som dystede om mange penge i udlandet denne søndag. Men gode placeringer og dermed fine præmier blev det til.

Af Jesper Elbæk

Vi starter i Norge, hvor danske Kim Pedersen jo er træner i Norge, hvor han klarer sig vældig godt. I dag havde unge Pedersen hest til start i Norsk Hoppe Derby, hvor Revenue-datteren Lastsundayinmay - måske med reference til Elitloppet? - var fjerde til 175.000 n.kr. (ikke meldt i Præmiechancen) i præmie.

Senere på dagen havde den nordjyske opdrætter og hingsteholder Gunner Christiansen et opdræt med i Norsk Trav Kriterium. Det gjaldt Easy Winner, som på dagen blev kørt af Eirik Høitomt, men en galop ved udgangen af første sving blev fatal. Ingen præmie. Det fik til gengæld Bjarne Fyenbo som medopdrætter af Admiral Knick, som blev femte i Kriteriet til 100.000 n.kr.

Aalborg-træner Jeppe Juel havde Don Cash med i Norsk Trav Derby, og kørte offensivt fra start. Blev tidligt afløst i dødens, og fik dermed perfekt andet par udvendigt. Det blev så til tredje par udvendigt, da favoritten Stoletheshow blev kørt frem, og Jeppe Juel valgte at blive siddende i tredje par udvendigt, da "toget" kom i tredje spor med 800m til mål. Sad lidt fast rundt sidste sving og i starten af opløbet, men fik vel chancen til slut uden helt at udnytte det.

Til gengæld var der mere fremdrift i Jesper Nørrevang-opdrættede Sam The Man, som fulgte med Eye Of The Tiger i tredje spor med 8-900m til mål. Kunne ikke helt følge med denne i opløbet, men blev flot femte til en præmie på 250.000 n.kr. (dobbelt præmie pga. Præmiechancen) Björn Goop sad bag Sam The Man i Derbyet.

I Frankrig var Aron The Baron anden i sit løb på græsbanen Bernay, og det udløste en præmie på 6.250 euro. Blev slået af Discovry Dry med Tony le Beller. Franck Nivard kørte Aron The Baron, som i 2019 har tjent knap 80.000 euro.

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere