Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Baxo Epice og Jeppe Juel bliver derbyweekendens 36. og sidste vinderFoto: Burt Seeger

Jeppe og rejseholdet til Jægersro

BAXO EPICE 11I8874
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
11. september 2019 12:02

Jeppe Juel mener at stå med tre reelle vinderchancer ved onsdagens aftenløb på Jægersro.

Af Claus Juncker

  - Det er tre heste fra rejseholdet, som kan klare sig alle steder. Det bliver løbsscenarierne der afgør, hvilke af mine heste, der kan komme på æresrunde.

Sådan lyder Jeppe Juels vurderinger af Badlands, Echo Hill og Baxo Epice, der udgør Aalborg-trænerens startheste onsdag aften på Jægersro.

  - Badlands var fantastisk fin i København, hvor den sluttede forrygende af. Og så har han fordel af at være mere hærdet end modstanderne. Echo Hill viste hvad hun skulle senest og hest mod hest, matcher hun alle konkurrenterne, mens meget skal gå galt for, at Baxo Epice ikke er blandt de tre med et fornuftigt løb, fortsætter han.

Som den eneste af de tre heste, starter Baxo Epice inden for aftenens V86-spil, hvor der med sejr kan lægges 70.000 sv. kr. oven i de mere end 400.000 danske kroner, som Baxo Epice har tjent i de 16 mdr., den har været i Team Juels varetægt.

Jeppe Juel forudser, at den imponerende udvikling kan fortsætte et stykke vej endnu. Også selv om Trophy Catch-sønnen i perioder har haft et heftigt temperament at slås med.

  - Han var helt blød i bolden i januar-februar, hvor han tog kontrollen. En overgang var jeg faktisk lidt halvbange for ham. Nu er det heldigvis igen mig, der er i kontrol, men vi har selvfølgelig i baghovedet, at det er noget vi skal arbejde med.

  - Han går konstant gode tider og tåler selv at skabe løbene. Det rækker han et stykke vej på i den hårde klasse. Han udvikler sig ved at træne sammen med staldens bedste heste, og uden uheld burde han kunne runde millionen i indtjening, vurderer Jeppe Juel.

Betyder det, at du fra et lidt yderligt spor 6 er bange for at køre med fra start og dermed tænde ham?

  - Allerede når jeg har afcantret ham, kan jeg mærke, hvor det bærer henad. Og det spiller ikke nogen afgørende rolle for hans temperament, om jeg kører med fra start for at få en god position. Han har god form, og det vil vi gerne vise ved at køre med, afslutter Jeppe Juel.

---

Liste over dansktrænede heste til start onsdag aften på Jægersro.

1.løb – 1.640 m auto – kl. 18.27

3 Fetlock Joint – Thomas Uhrberg (Peter Søndergaard)

2.løb – 2.140 m auto – kl. 18.51

11 Badlands – Jeppe Juel

3.løb – 2.140 m auto – kl. 19.15

3 Ale’ Pride Gar – Christoffer Eriksson (Christian Lindhardt)

5 Echo Hill – Jeppe Juel

7 Waiting Hill Hall – Thomas Uhrberg (Steen Juul)

4. løb – 2.140 m auto – kl. 19.39

5 Explosive Peak – Thomas Uhrberg (Steen Juul)

7.løb, V86-3 – 1.640 m auto – kl. 20.52

7 Cassiopeia – Nicolaj Andersen

8 Vores Wozniacki – Peter Ingves (Katrine Mikkelsen)

8.løb, V86-5 – 2.640 m auto – kl. 21.14

8 Cash Flow – Flemming Jensen

9.løb, V86-7 – 2.140 m auto – kl. 21.40

6 Baxo Epice – Jeppe Juel

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere