Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Fyens Væddeløbsbane gir den gas på lørdag

850_7539 Fyensløbsdagen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
18. september 2019 12:00

Der forventes op mod 5000 tilskuere når Fyens Væddeløbsbane lørdag afvikler årets største galopløb Stark Fyensløb 2019 og forkæler publikum med forskellige events.

Af Henrik Brendholdt

Der forventes god sport og mange mennesker på lægterne lørdag på Fyens Væddeløbsbane, hvor dagen allerede indledes klokken 9 med minicrosser ture for børnene.

Speedway kidsBørnene bliver underholdt allerede fra klokken 9 

Fra klokken 12.45 tager fuldblodshestene over med syv spændende galopløb hvor traditionsrige løb som Stark Fyensløbet, Carlsberg Store Sprint, Stald Ras pr. Odense Milen og HM Dronning Ingrids Ærespræmie er på programmet og et V5-spil der er fra 2-6 løb.

850_7563 ManchegoSidste års vinder af Stark Fyensløbet Manchego/Sara Slot er til start i årets udgave. Gorm Foto.

Efter galopløbene ca. fra klokken 16.00 kan man stifte bekendtskab med nogle af Danmarks største talenter indenfor speedway sporten som giver opvisning på travbanen.

Det med den tidligere VM Grand Prix-vinder Peter Kildemand og hans Fjeldsted teamkollega Anders Thomsen, der står på spring til at deltage i næste års VM Grand Prix-serie, i spidsen.

  -  Jeg er mega spændt med på lørdag. Nogle siger der kommer 3000 andre siger 5000 mennesker, og det er gevaldige tal. Hvis der kommer 3000 er det godt og med 5000 mennesker er det helt kanon, fortæller banens daglige leder Gitte Nyberg Bech.

Banen servicerer banens publikum med opsætning af en storskærm der med hjælp af en drone vil dække løbene undervejs og desuden vil fungere som odds indikator mellem løbene.

Restauranten har været optaget i flere uger og der er VIP-arrangement i Kielberg Lounge med 150 personer fra 70 firmaer. Energi Fyn og Middelfart Sparekasse har begge telte på området og har inviteret over 2000 mennesker.

  -  Vores fornemmelse siger os at det er vigtigt at lave nogle events for at få endnu flere mennesker på væddeløbsbanerne. Sidste år havde vi cykelrytter Chris Anker Sørensen på banen. Det gjorde at 80.000 så opslaget på facebook.

  -  Vi er nødt til at gøre noget ekstra for at få omtale. Torsdag klokken 15.30 i Odense Centrum har vi en pony og en speedwaykører stående ved McDonalds og uddele fribilletter. Vi har tidligere verdensmester i speedway Erik Gundersen i V.I.P lørdag for at fortælle om karrieren. Alt under 3.000 mennesker vil være en skuffelse for mig, fortæller Jan Arentoft fra Fyens Væddeløbsbanes sponsornetværk.

Udover "mini" speedway før løbene så er der også ponyridning og hoppeborg for børnene.

Med en vejrudsigt der siger 17-18 grader og overvejende solskin så bør der være en stor weekend i vente på Fyens Væddeløbsbane, som jo også har fine travløb på programmet søndag.

1 (002)Nogle af Danmarks største speedway talenter med Peter Kildemand og Anders Thomsen fra Fjeldsted i spidsen viser deres evner klokken 16.00

 

 

  -  

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere