Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Livi Lovely og Kent Friborg - Aalborg 14.9.2019Foto: Hesselborg Foto

Friborg fejede benene væk under V-spillerne

Livi Lovely Og Kent Friborg 14919
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
14. september 2019 16:00

Dagens totobombe kom i Folkehesten Ghita Nørbys Ærespræmie, hvor Livi Lovely sejrede til 56 gange pengene. Bent Svendsen og Kasper K. Andersen kom også i vindercirklen. Ingen løste V5-spillet, og V4-spillet gav hele kassen.

Af Kim Nielsen

Et hoppløb under 100.000 havde en forhåndsfavorit i fjerdehesten fra Dansk Hoppe Derby Dellis. Birger Jørgensen fik da også spids i løbet, men i vinderhullet sad Kent Friborg med upåagtede Livi Lovely. Ind i opløbet trak Friborg sin hest ud til angreb, og efter en hård opløbskamp kunne Dream Vacation-datteren gå knebent forbi favoritten og sænke mange V-spilleres kuponer. Vindertiden blev 1.15,0/2.140m auto.

Tidligere på dagen var Bent Svendsen næstfavorit med Dreamcatcher K J. Han lå fjerde med en omgang tilbage, og da foranliggende Marita Berg bag favoritten Fivie Barosso ikke gik ud til angreb, tog Svendsen hende på sengen og gik først.

Efter at have kørt lidt på favoritten på bagerste langside, satte han turboen til ind i opløbssvinget og forsvandt langt væk med Dreamcatcher K J til en overlegen sejr langt foran Fivie Barosso. Vindertiden blev 1.16,0/2.160m snorestart.

Dreamcatcher K J Og Bent Svendsen 14919

Bent Svendsen viste sig som en snu ræv, da han vandt med Dreamcatcher K J. Foto: Hesselborg Foto.

Hele kassen i V4

I et treårsløb for heste under 12.000 blev det til en start til mål sejr for Kasper K. Andersen med Edison Chip. Det var specielt en enkelt V4-spiller glad for. Vedkommende havde som den eneste af de 10 tilbageværende rækker kryds ud for hest nr. 1, og det blev belønnet med 163.534 kr.

I V5-spillet havde 19 spillere overlevet Livi Lovelys overraskende sejr i V5-4. Men ingen af disse havde forudset, at Flemming Jensen ville vinde sidste afdeling med Daisy Cash, så der blev en udbetaling for fire rigtige på 324 kr.

Løbsdagen blev afsluttet med et formløb, som gav sejr til Nallo Åstrup og Ole Henriksen.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere