Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
First Choice og Jeppe Rask - Skive 2.9.2019Foto: Flemming Andersen

Den har gjort det hele af sig selv

FIRST CHOICE
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. september 2019 15:15

Jeppe Rask har syv toåringer på sin træningsliste. Den første har lige haft debut med en sejr, og lørdag er det så tid for anden start i karrieren for First Choice, som blev købt billigt på Aalborg auktionen sidste år.

Af Kim Nielsen

Krafft Auktionsløb for hingste og vallakker har samlet et felt på ni heste, der alle er indkøbt på enten Aalborg auktionen eller Derbyaktionen sidste år.

Efter sejren på derbydagen er der næppe tvivl om, at Gordon Dahl-trænede Fossa bliver spillernes favorit. Men der starter også en anden hest i løbet, der har smagt sejrens sødme, og det er First Choice fra Jeppe Rask’s træningskvarter.

Det er en toårig hingst efter Ens Snapshot og Wahibra, hvis første føl det er. Den fik debut i Skive for knap et par uger siden, og den sejrede let efter føring hele vejen på en 18-tid.

- Han er en fin type, som bare har trænet på siden han blevet købt. Alt er gået gnidningsfrit hele vejen, og der har ikke være problemer. En rigtig fornuftig hest til billige penge.

- Han er slet ikke rigtigt tunet til noget endnu. Han havde ikke gået bedre end de 22 i prøveløbet før den først start.

- Han gik fint og opførte sig fornuftigt, men forstår ikke det hele endnu. Alt har virket fint efter starten, så jeg håber, at han er gået lidt frem med sådan et løb. Men vi regner ikke med, at han bare går ud og vinder. Han skal dog nok få gode penge her.

- Tager han det fornuftig, er det nærliggende, at det bliver 2-årings Grand Prix’et i Aarhus, og han er også meldt i Opdrætningsløbet. Men vi tager en start ad gangen, forklarer Jeppe Rask.

Det er den første af dine syv toåringer – hvordan er den i forhold til de andre?

- Han var den der kom sidst i vogn og var den, der var først klar. Har vist fin fart tidligt, hvor de andre har haft lidt bump på vejen.

- Han har gjort det helt af sig selv. Vi har ikke presset ham. Så kunne han lige så godt komme ud og starte, hvor de andre er lidt længere tid undervejs. Der skal nok være noget udvikling i ham her. Det er ikke bare en hurtig toåring, lyder det fra Jeppe Rask

Sjovt at finde en billig hest

First Choice blev købt på Aalborg auktionen i 2018 for bare 17.000 kr. Den var en blandt flere, som Jeppe Rask havde sat kryds ved i kataloget sammen med Michael Hovgaard (bror til Torben Hovgaard – red.), der købte hesten. Han ejer i forvejen Epicwildfire M T og Emmett Downs, der begge har gjort det godt hos Team Jeppe Rask.

Epicwildfiremt 20180930

Michael Hovgaard sammen med Jeppe Rask efter sejren i Jydsk 2-årings Grand Prix Consolation med Epicwildfire M T sidste år. Foto: Ole Hindby.

- Vi havde kigget på et par stykker i kataloget. Da vi så ham, hvor alt så fint ud, så var han klart et emne. At han ikke blev dyrere, var bare vores held. Vi kunne lide ham med det samme.

Hvad med Aalborg lørdag – har du kigget noget ud?

- Jeg vi er på plads og har kigget på lidt forskelligt.

- Det er lidt for enhver smag. Det, der er charmen, er ikke altid at købe den dyreste. Det er sjovere at finde sådan en billig hest som First Choice, og så vise, at den duer. Vi har før haft fint held med at finde lidt billigere heste. Det prøver vi igen, slutter Jeppe Rask.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere