Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Charlie Game vinder DM for 5-årige hingste/vallakkerFoto: Ole Hindby

Charlie Game vandt DM på giftig slutspeed

Charlie Game 080919
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
08. september 2019 19:45

Der var langt frem til Champions Peak ved indgangen til opløbet. Meget langt frem. Men Charlie Game satte det lange ben foran de sidste 100m, og nåede forbi på målstregen.

Af Jesper Elbæk

Det burde faktisk ikke kunne lade sig gøre. Og Fast Tracks speaker Palle Vennekilde havde næsten speaket Champions Peak i mål som vinder. Jeg er da heller ikke for stolt til at indrømme, at jeg var begyndt at finde et arkivbillede af Champions Peak til denne nyhed allerede med 150m til målstregen.

Men den Søren Jørgensen-trænede Chipmate-søn Charlie Game havde som sagt fundet "overdrive" gearet, og kunne vinde DM for 5-årige hingste/vallakker i tiden 1.14,7a/1800m. René Kjær var da også glad som en spillemand i vindercirklen, da Fast Track-reporter Vagn Honum interviewede ham.

- Ja, han er en fantastisk hest at køre. Efter seneste start på Jägersro snakkede Søren (Jørgensen, red.) godt nok om at starte ham i dette løb, og jeg skal godt nok love for, at han havde lavet Charlie Game godt klar til mig, fortalte René Kjær.

Charlie Game Ejerkreds _080919En glad kusk René Kjær og en meget stolt ejer Søren Jørgensen flankerer Charlie Game, som på en raketafslutning vandt DM for 5-årige hingste/vallakker. Foto: Ole Hindby

Champions Peak blev anden i løbet og den anden deltager fra Steen Juuls træningskvarter, Cheri De Vie, blev tredje efter en flot præstation. 

En anden mere betroet hest i DM, C You Again, tog spids ind igennem første sving, og slap til Champions Peak på første langside. Ved indgangen til opløbet slog C You Again dog på en galop, og så var dén dag ødelagt.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere