Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Chablis og Steen Juul i vindercirklen - Aalborg 15.9.2019Foto: Hesselborg Foto

Chablis bedst i stayerløbet trods umulig rejse

Chablis Og Steen Juul Vindercirklen 15919
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. september 2019 13:30

Det blev favoritsejr i stayerløbet præsenteret af Kvist og Kristensen, hvor Steen Juul satte spillerne på pinebænken, da han blev sinket af træt hest og måtte bagom hele feltet. Jeppe Rask med fin debutant. Concorde tog sjette årssejr.

Af Kim Nielsen

Så er Aalborg Store Pris-dagen i gang, hvor en kraftig blæst vil sætte sit præg på løbene i dag. V5-spillet blev indledt med et stayerløb over 3 kilometer. Favoritten Chablis stod fra 20m, og Steen Juul var hurtigst ude af sin volte og var hurtigt nærmeste hest bag førende Lady Red Summer.

Halvvejs i løbet begyndte hestene fra 40m at røre på sig, hvor Moliere var første hest i andet spor. Jeppe Juel havde sikkert forventet, at Steen Juul ville gå ud med Chablis, men da han blev siddende, kørte Jeppe Juel til spids.

Der var flere heste med i ryg i andet spor, og da Lady Red Summer takkede af, blev Chablis gidsel og blev trukket ned igennem feltet og var pludselig blandt de sidste. Da der endelig blev frit frem, var der langt frem til de førende, der svingede ind i opløbet med Molliere, Something Fishy og en angribende Come On Hugo i front.

Der står en strid blæst imod hestene i opløbet, og det var trætte heste, der nærmede sig målstregen. Bagerst havde Steen Juul for alvor fået fart på Chablis, og i yderbanen kom parret sejlende og nåede forbi kort før mål, hvor Come On Hugo blev trukket med til andenpladsen. Vindertiden blev 1.17,3/3.160m snorestart.

Chablis Og Steen Juul 15919

Chablis nåede målstregen først i modvinden,hvor hestene var pænt trætte efter de tre kilometer. Foto: Hesselborg Foto.

- De kom jo bagfra lige op imod vinden. Jeg synes, det var tidligt at skulle ud i vinden, Men i bagklogskabens klare lys, skulle jeg måske nok være gået ud. Nu blev det jo sådan, at jeg nåede dem alligevel, og så var det vel okay, erkendte Steen Juul over for Fast Track reporter Søren Aaen.

- Det er til hans fordel, at han er så stærk, som han er. Han holdt jo farten fint, og de andre gik lidt i stå, lød det fra Steen Juul.

Debutsejr til Endless Love

Dagen blev indledt med en fin præstation af Endless Love, som er lillebror til Wham Bam Boo. Jeppe Rask kørte resolut til spids fra spor 4, og via 18-fart undervejs var den aldrig truet og holdt favoritten Emma D med Birger Jørgensen på afstand og kom hjem i 1.17,9/2.140m auto.

Endless Love Og Jeppe Rask 15919 

Jeppe Rask på æresrunde med Endless Love efter debutsejren. Foto: Hesselborg Foto. 

Otte montéheste var samlet i en afdeling af Fast Riders Cup. Efter en omgang overtog The Patriot spidsen trods 40m tillæg med storfavoritten Concorde lige efter sig. Med 500m igen sagde Marianne Mechlenburg tak for selskabet. Hun red til spids, og siden var Concorde aldrig truet og tog sin sjette sejr i denne sæson i tiden 1.15,9/2.180m snorestart.

Concorde 15919Concorde og Marianne Mechlenburg var overlegen i dagens montéløb. Foto: Hesselborg Foto.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere