Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Derbyfeltet 2019 ud på sidste omgangFoto: Burt Seeger

Aalborg Store Pris med næsten hele derbyfeltet

Dumbo Derby Sidste Omgang 2019
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
10. september 2019 15:40

Der bliver i den grad tale om et revancheopgør, når 10 ud af 12 derbydeltagere er med på søndag. Også spændende Consolationsløb med 10 deltagere, og så møder Slide So Easy den svenske Elitloppsdeltager fra 2018 Pastore Bob i løbet om Jubilæumspokalen.

Af Kim Nielsen

Det er et sandt overflødighedshorn af et program, som Racing Arena Aalborg afvikler på søndag på årest største løbsdag. 12 yderste velbesatte løb er på programmet, hvor hovedbegivenheden naturligvis er Spar Nord Aalborg Store Pris 2019.

Kun to af derbydeltagerne – Damien Shadow og Denimcowboy – har valgt Consolationsløbet. De erstattes af vinderen af Derby Consolationsløbet  Da Vinci Peak og tyskefødte Dream of Succes.

Godt startspor til Dumbo

Gordon Dahl præsterede at vinde Dansk Trav Derby fra spor 8. Denne gang har parret virkelig vundet lodtrækningen med spor 2. Derbytoeren Donatello Garbo har igen fået anden række, hvor den har byttet spor 9 ud med spor 10 her i Aalborg.

DUMBO Oploeb

I Derbyet havde Dumbo spor 8 og Donatello Garbo spor 9. Denne gang starter Dumbo fra spor 2, medens Donatello Garbo igen har anden række med spor og 10. Foto: Burt Seeger.

De to starthurtige heste Daytona og Dekanen K, der begge galopperede i Derbyet, har byttet spor og starter i henholdsvis spor 4 og 5. Favoritten i Derbyet Dortmund har til gengæld tabt lodtrækningen lidt og har fået spor 7, hvorimod Peter Rudbeck sikkert er tilfreds med, at Dontpaytheferryman har trukket spor 1. Tilfreds er Peter Untersteiner derimod næppe, da Diamondwind ligesom i Derbyet starter fra spor 12.

Startlisten til Spar Nord Aalborg Store Pris ser ud som følger:

1 Dontpaytheferryman – Birger Jørgensen
2 Dumbo – Gordon Dahl
3 Dream of Succes – Bent Svendsen
4 Daytona – Steen Juul
5 Dekanen K – Ken Ecce
6 Diamant Østervang – Kenneth Andersen
7 Dortmund – Marc Bæk Nielsen
8 Diamond Is Rough – Kasper K. Andersen
9 Dickson Shadow – Morten Juul
10 Donatello Garbo – René Kjær
11 Da Vince Peak –Thomas Uhrberg
12 Diamondwind – Peter Untersteiner

Startlisten til Spar Nord Aalborg Store Pris Consolation ser ud som følger:

1 Darlington – Gordon Dahl
2 Drønpåviktormolar – Birger Jørgensen
3 Damien Shadow – Henrik Lønborg
4 Denimcowboy – Knud Mønster
5 Desavi D – Mads Hviid Nielsen
6 Donato Hyrdehøj – René Kjær
7 Dorikan Lund – Kasper K. Andersen
8 Double Up – Pauli Andersen
9 DjohnDjohn – Morten Friis
10 Deliciousstone – Anders Pedersen

Slide So Easy mod topsprinter

Aalborg publikummet får mulighed for at se Danmarks p.t. bedste hest Slide So Easy i aktion, hvor Flemming Jensen har trukket spor 6 i løbet om Jubilæumspokalen præsenteret af AAV’s Venner.

SLIDE SO EASY Aeresrunde 482019

Den regerende Danmarksmester Slide So Easy bliver en af forgrundsfigurerne i løbet om Jubilæumspokalen. Foto: Burt Seeger.

Slide So Easy kommer dog ikke sovende til sejren, dag hesten i spor 3 hedder Pastore Bob og køres af Peter Ingves. Den deltog i Elitloppet i 2018, hvor den tog sig til finalen, men endte sidst.

For tre starter siden var den tredje i Hugo Åbergs Memorial bag verdensstjernerne Ringostarr Treb og Propulsion. Pastore Bob har de bedste meritter på sprint, så distancen på 2.140m er nok i favør af Slide So Easy. Men spændende bliver det i et løb, hvor den tidlgere Derbyvinder Axel gør comeback.

Startlisten til Jubilæumspokalen ser ud som følger:

1 Wonderboy – Thomas Uhrberg
2 Thunder Peak – Steen Juul
3 Pastore Bob – Peter Ingves
4 Axel – René Kjær
5 Dream Darling – Jeppe Rask
6 Slide So Easy – Flemming Jensen
7 Ravenna – Birger Jørgensen
8 Rapide du Pommeau
9 Justice Ås – Peter Untersteiner
10 O’grady – Kasper K. Andersen
11 Rocy P H – Knud Mønster

Det 12 løbe store program starter søndag d. 15. september kl. 12.00. Den komplette startliste kan ses her:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere