Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Vejrvært Louise Gade fortæller om de kommende dages vejrFoto: Niels Jørgensen

Væddeløbsvejr til folket

2713 1
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
18. oktober 2019 13:46

Besøget fra DR’s vejr-redaktion torsdag aften på Jydsk Væddeløbsbane var en øjenåbner – også for værten.

Af Niels Jørgensen

Det handlede selvfølgelig primært om de kommende dages vejr, da Vores vejr-udsendelsen på DR1 torsdag kl. 18.55-19.05 blev sendt fra Jydsk Væddeløbsbane, men gennem indslag af høj kvalitet åbnede Vores vejr-holdet formentlig samtidig mange danskeres øjne for, hvilken betydning vejrliget har på mange facetter af en væddeløbsdag.

Den ansvarlige for baneklargøringen Jacob Ebbesen, direktør Flemming Sunn samt træner Henrik Lønborg forklarede fint om de forskellige aspekter og udfordringer ved vejret – og behovet for gode vejrudsigter.

2731 1000Jydsk Væddeløbsbanes direktør Flemming Sunn interviewes live til Vores vejr-udsendelsen om de forskellige måder vejret spiller ind på både hverdagen og løbsdagene på Jydsk Væddeløbsbane.

Elsker udsendelser "ude i vejret"

I dagens anledning udgjorde et telttag på publikumspladsen vejrstudiet, og studievært Louise Gade tog det med ophøjet ro, at have mange interesserede blikke omkring sig, samt at der blev “kaldt til præsentation om fem minutter” over højttaleranlægget.

Værten sætter ligefrem pris på at komme ud i det virkelige liv, i stedet for altid at sende fra et trygt TV-studie.

»Jeg elsker det. Vi taler jo om vejret, så nogen gange synes jeg, det kan virke helt fjollet at stå og lumre inde i et studie. Man skal ud under åben himmel, mærke vejret og få de gode historier,« sagde Louise Gade da udsendelsen var overstået og TV-holdet pakkede sammen.

Men er det ikke en stressfaktor med al den leben omkring produktionen?

»Nu har vi jo mange gange lavet sommervejr på landevejen og i forskellige byer, så jeg er vant til at have publikum omkring mig. Men jeg er ikke vant til alt det højttaler-halløj så det skulle jeg lige vænne mig til. Der blev så også skruet lidt ned under udsendelsen, så det gik fint,« smiler værten.

2747 1000Vejrvært Louise Gade interviewer Henrik Lønborg, der svarede godt for sig.


Har det været en øjenåbner for jer, hvor meget vejret egentlig betyder for sporten?

»Ja. Helt vildt. Jeg anede virkelig ikke, at det spillede så stor en rolle, både på hestenes performance, banens beskaffehned og selvfølgelig også på antallet af gæster,« konstaterer Louise Gade.

Man kan se eller gense Vores vejr-udsendelsen HER

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere