Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Jackpot Club-medlemmer i forbindelse med Sprintermesterdagen.Foto: KM Foto.

JackpotClub støtter KnækCancer

Jackpot Club
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. oktober 2019 9:05

I forbindelse med årets KnækCancer-kampagne, der kulminerer med et stort show på TV2 lørdag d. 26. oktober, har spilleklubben JackpotClub, i samarbejde med virksomheden idHAIR Company, sat sig for at tilføre kampagnen mindst 50.000 kroner.

Af Niels Jørgensen

Via www.jackpotclub.dk udbydes en særlig KnækCancer spilleaktie á 100 kroner. Både aktiens købspris og gevinster går ubeskåret til KnækCancer sammen med 25.000 kroner fra IdHAIR Company. 

JackpotClub vil sælge KnækBET aktier for i alt 25.000 kroner, som forvaltes af JackpotClub’s eksperter til spil på danske travbaner i ugen op til landsindsamlingen.

Alle gevinster på KnækBET aktierne går ubeskåret til KnækCancer. Desuden vil de forventede gevinster fra hestene under alle omstændigheder blive suppleret med de 25.000 kroner fra af IdHAIR. 

Skulle JackpotClub - mod forventning - tabe lidt på KnækBET-aktierne, vil Jackpot Clubs formand Jens Glud Hansen i den gode sags tjeneste matche IdHAIR’s 25.000 kroner med 25.000 kroner.

Vinder JackpotClub en god gevinst på KnækBET-aktierne, kan de 50.000 kroner til KnækCancer hurtigt blive til meget mere. 

»KnækCancer er et fantastisk eksempel på at løfte i fælleskab. Vi har som firma været medlem af Virksomheder mod Kræft i over 20 år, så det er en sag, som vi virkelig brænder for og derfor er dette tiltag, en sjov og anderledes måde, at støtte dette fantastiske formål,« siger Preben Munch Kjærgaard, stifter af IdHAIR Company A/S og hestesportsentusiast i en pressemeddelelse.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere