Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Raket Brodde og Kasper K. Andersen - Billund 13.10.19Foto: Kjeld Mikkelsen

Hullet kom som på bestilling

Raket Brodde 131019
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
13. oktober 2019 15:10

Favoritten Raket Brodde i Travligaen, liga 3-Finalen præsenteret af OK Snacks sad længe lukket inde. Men da hullet kom, spurtede den frem til sikker sejr.

Af Kim Nielsen

De fleste havde forventet, at Kasper K. Andersen havde taget spids med favoritten Raket Brodde. Men Thomas Uhrberg ville det anderledes med Cheri de Vie, der svarede spidsen, hvorefter Kasper K. måtte krybe ned i vinderhullet.

Efter en hastig 11-åbning blev Cherie de Vie klokket til 1.13,2 på kilometeren, og på sidste langside var der galop for et par heste – bl.a. for Flemming Jensen Apollo Sisa. Det gav bedre angrebsplads til Nicolaj Andersen med Cassiopeia, der kom i tredje spor i opløbssvinget.

I front så Thomas Uhrberg ud til at have løbet under kontrol, men da Wha Bam Boo takkede af i andet spor, måtte han trække vattet og køre væk med Cherie de Vie, da Cassiopeia kom i høj fart i yderbanen. I vinderhullet sad Kasper K. Andersen og godtede sig over udviklingen med Raket Brodde.

Da han trak i højre line fløj den bare frem, og mange favoritspillere kunne ånde lettet op, da Timoko-sønnen kvitterede med at tage sin fjerde sejr inden for de sidste fem starter. En stor succes for ejer- og trænerparret Tina von Hirsch og Michael Kukkonen, der således har kunnet indkassere knap 100.000 kr. på præmiekontoen.

- Han sprang bare frem. Der var ingen grund til at trække vattet, lød det fra Kasper K. Andersen efter sejren, hvor han forudser, at Raket Brodde udvikler sig til en topsprinter, hvor rekorden på 1.11,6 sat for tre starter siden godt kan få et tryk nedad under de rette forudsætninger.

Raket Brodde Vindercirklen 131019

Michael og Tina von Hirsch Kukkonen kunne for fjerde gang i fem starter tage plads i vindercirklen efter sejr for deres herlige Timoko-søn Raket Brodde. Også kusken Kasper K. Andersen har det store smil på. Foto: Kjeld Mikkelsen.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere