Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Hocus Pocus og René Kjær - 13. oktober 2019Foto: Kjeld Mikkelsen

Den "forkerte" Juul-hest vandt

Hocus Pocus 191013
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
13. oktober 2019 14:45

Morten Juul-trænede Highyield Favorit var favorit til at tage sin femte sejr i træk, men det blev nu en anden Juul-hest, der var først på stregen, nemlig Hocus Pocus.

Af Dennis Stenbæk

Inden løbene havde Morten Juul advaret for Hocus Pocus:

- Highyield Draviet har det, der skal til og er hurtig fra start og virkelig god når han sidder i spids. Jo, han har det hele, men Hocus Pocus kan nu også være ret hurtig fra start og kan han komme med i ryg på Highyield sidder han perfekt og han er IKKE dårligre end Highyield, sagde Juul til Fast Track inden løbet.

Og præcis sådan blev scenariet: Highyield Draviet til spids og Hocus Pocus i ryg.

Med favoritten i spids var ingen interesseret i at presse tempoet op så Birger Jørgensen fik lov at åbne 14,2/500 og 15,4/1000, hvorefter det lignede en ekspeditionssag for favoritten.

I sidste sving bemærkede man dog, at René Kjær bakkede fri med Hocus Pocus og denne blev sendt i angreb ind på opløbet.

Indvendig havde Highyield Draviet overraskende ikke det store at skyde med og det hele blev faktisk ganske udramatisk for Hocus Pocus, der vandt enkelt for Kjær før en godt afsluttende Nightingale Jaycee, der havde været i angreb i sporene over de sidste 650 meter, mens Highyiled Draviet tog tredjepladsen.

14,5/1900 auto blev vindertiden.

- Han er en reel og god hest - intet styrkefænomen, men han vil gerne gøre sit bedste hver gang.

- Jeg var faktisk ret sikker på sejren hele opløbet ned og havde ikke trukket vattet, sagde René Kjær til Fast Track efter sejren med den Morten Juul-trænede hest.

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere