Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Nicklas Korfitsen (i midten) som vinder af Sigter mod Stjernerne 2018Foto: Flemming Andersen

Afgørelsens stund på søndag

Nicklas Korfitsen 181014
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
22. oktober 2019 18:00

Den populære landsdækkende ungdomskonkurrence Sigter mod Stjernerne afgøres på søndag, hvor der køres to finaleløb med dobbelt pointgivning.

Af Kim Nielsen

Igennem hele sæsonen har de unge kusketalenter under 27 år deltaget i de indledende afdelinger af Sigter mod Stjernerne – en løbsserie som nu DTC står bag.

I alle de indledende afdelinger har de fem første fået mellem to og ti point, medens der var et enkelt point til de resterende. Ud over prestigen i at vinde konkurrencen, som for de fleste nok er det fagreste træ i skoven, så er der fine rejselegater på højkant i finalen med 10.000 til vinderen, 5.000 til nummer to og 3.000 til nummer tre.

De enkelte afdelingsvindere igennem sæsonen har fået et rejselegat på 3.000 - det samme er der også i begge finaleløbene -, så de dygtigste kuske kan godt skrabe en god samlet sum sammen.

Tæt i toppen

For at bevare spændingen mest muligt, så det hele ikke allerede er afgjort på forhånd, så er der forhøjet pointgivning i de to finaleløb. Her gives der mellem seks og 25 point til de fem første i hver af de to finaleløb. Så teoretisk kan alle 12 af søndagens kuske nå helt til tops, Men det er klart, at de førende på listen står med den bedste udgangsposition.

Med 52 point fører vinderen fra 2018 Nicklas Korfitsen løbsserien foran Hussein Kassir med 45 og Casper M. Nielsen med 44.

Den førende kusk skal i første finaleafdeling for heste under 112.500 ud fra startspor 8 med Don Anton, medens Hussein Kassir og Casper M. Nielsens to kort hedder henholdsvis Cannon Flame fra spor 9 og Assiniboia Downs fra spor 12.

I den anden finaleafdeling kører Nicklas Korfitsen familiens egen Batman S H fra spor 9, medens Hussein Kassir sidder bag Cointreau fra spor 3, og Casper M. Nielsen går ud fra spor 8 med Benjamin Nordal, som han har fejret mange triumfer med tidligere.

Stillingen inden de to finaleløb på søndag i Charlottenlund er:

1. Nicklas Korfitsen 52
2. Hussein Kassir 45
3. Casper M. Nielsen 44
4. Christian Nissen 35
5. Frederik K. Olsen 31
6. Mathias Jensen 25
7. Niclas Steinlein 23
8. Mads Henriksen 21
9. Michael Frandsen 18
9. Maria Hansen 18
9. Frederik B. Kristensen 18
12. Tobias N. Jonassen 17
13. Michelle Mønster 13
14. Mads Petersen 12   

Nummer fem Frederik K. Olsen og nummer ni Maria Hansen deltager ikke, hvorfor der blev plads til Michelle Mønster og Mads Pedersen.

Startlisten til samtlige løb på løbsdagen, der også indeholder Dansk Opdrætningsløb – hovedløb og Consolation – samt Nationalløb kan ses her:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere