Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Vi skal nå den halve million

CATTLEYA_MGL3051
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
08. november 2019 10:54

Årets store målsætning for den fynske galoptræner Bolette Rosenlund er at nå den halve million i indtjening. Med fem heste til start i Aarhus lørdag og kun 26.256 kr. fra at ramme målet, så er håbet stadigt lysegrønt.

Af Henrik Brendholdt

I sin kun tre sæson som professionel galoptræner har fynske Bolette Rosenlund vundet seks sejre i 74 starter og staldens heste har indløbet 473.734 kroner. Det er næsten 150.000 kroner bedre end i fjor, men dog også i 34 starter mere.

PRINCETON_11I6049 (1)Princeton vandt en overraskende sejr i derby weekenden. Binary File-sønnen er en af Bolette Rosenlunds startheste i morgen. Foto: Burt Seeger.

  -  Sæsonen er ikke gået helt efter min optik. Jeg har manglet lidt held i storløbene, og så har nogle af hestene været lidt slidte. Det er ikke blevet til storløbssejre for staldens heste, og den største præmie var 42.000 k var ved Geraniums tredjeplads i Jydsk Derby.

Træneren har dog flere gode oplevelser i 2019

  -  Det var fantastisk at se Ginmann på vinderpladsen og senest gå så godt efter pause trods stort terræntab fra start. Han får en sæson mere. Også Aristoteles har været en fantastisk frontfigur. Det samme med Princetons sejr i derbyweekenden, hvor Jens Andersen nåede at få den sejr med.

Den unge træner står med flere pæne chancer i morgen i Aarhus og håber målsætningen opfyldes

  -  Vi skal nå den halve million. Hvis det lykkedes i morgen pakker vi ned for i år. Ellers tager vi nok en tur til Jægersro, slutter Bolette Rosenlund af.

Løbene på Jydsk Væddeløbsbane starter lørdag klokken 12.45

Se trænerkommentarer fra Bolette Rosenlund og de øvrige trænere på Fasttrackracing.dk

GINMANN_MGL6099Ginmann sejrede i sæsondebuten efter et længere skadesforløb. Foto: Burt Seeger.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere