Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Rex Kalejs og Helle FrydensbergFoto: Hesselborg Foto

Rex Kalejs har været en helt anden hest i år

3M1A13101
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
21. november 2019 16:00

Den nordjydske amatørtræner Helle Frydensberg får en ekstra julegave i år når 10.000 kroner lige efter nytår tikker ind på kontoen. Hun er nemlig ejer af årets galophest på Racing Arena Aalborg.

Af Henrik Brendholdt

Som datter af den mangeårige amatørtræner Ulla Frydensberg, som gik bort i 2012, er Helle Frydensberg født ind i galopsporten. En sejr og tre 2.pladser til staldens Rex Kalejs i 2019,  gav 51 point og var nok til at sikre den otte-årige vallak titlen som "Årets galophest" på hjemmebanen

3M1A12922Rex Kalejs/Nanna Emilie Hansen (til højre) afviser Keld Chr Karlsens Endofa Champion/Rafael De Oliviera og vinder på hjemmebanen den 5. juni. Foto: Hesselborg Foto.

  -  Vi har ikke haft årets hest siden jeg var 18 år (red. 1995) det var med Break The Mould. Hvor gammel jeg så er snakker vi ikke om fortæller en smilende Helle Frydensberg, som også bliver meget overrasket du hun hører om de 10.000 kroner, der fører med til titlen.

  -  Rex Kalejs har været en helt anden hest i år. Det har krævet et par år for at få ham i humør. I starten var han næsten for nem. Han er lidt vanskelig til væddeløb. Der er ikke noget i transporteren ind til løb. Inde på banen skal vi gå med ham konstant, da han i boksen stresser så meget at han slider sine sko op.

  -  Rytter Nanna Emilie Hansen har en kæmpe andel i titlen, da hun har en god hånd, når hun rider ham.

Rex Kalejs har vundet syv sejre i karrierens 47 starter og har indløbet 415.149 kroner. Frem til midt i sæsonen 2017 stod Captain Gerrard-sønnen i træning i Sverige, først ved Roy Arne Kvisla og sidenhen ved Bodil Blomqvist. 

  -  Vi byttede med Persian Wave. Rex Kalejs skulle være en nem amatørhest. Han stod dog på bagben første gang Lise Ullerup Hansen skulle ride ham. Det går heldigvis bedre nu. De tidligere ejere fra Sverige har desuden været på besøg for at se til ham.

Udover Rex Kalejs forventer amatørtræneren måske at starte Chelsea Mick og Tamarind Hill i sæsonen 2020.

3M1A1308En glad rytter og træner på vej mod vindercirklen efter sejren i Aalborg. Foto: Hesselborg Foto.

Med 51 point vandt Rex Kalejs titlen i det nordjydske. Nummer to blev Godsavethequeen med 47 point, fulgt af Eftiraath med 41 point.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere