Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Bo Westergaard efter en sejr i Aalborg tidligere på sæsonenFoto: Ditte Hesselborg

Det ruller derudad for Team Westergaard

Bowestergaard Maj2019 Aalborg
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
08. november 2019 8:00

Alle seks heste, der starter i Odense i dag, løber med større eller mindre vinderchance. Stimen af sejre til stalden kan fortsætte i dag, hvor Nicklas Korfitsen skal varetage samtlige køreture.

Af Kim Nielsen

Der var ret stille sportsligt i en periode fra en gang i august hen over september til medio oktober hos Team Westergaard. Her blev kræfterne primært blev brugt på flytningen til Vang Hovedgaard, hvorfra Bo Westergaard og hans team efter den seneste tilgang på 11 heste i et hug nu har 64 heste på træningslisten.

Men nu skal hestene ud og tjene til havren igen, og de er klar, når de kommer ud første gang efter pause. Siden 18. oktober har Team Westergaard i 16 starter hentet otte sejre. Der kommer jævnligt nye heste, som gør deres første start for deres nye træner, og dem er der flere af i Odense i dag.

Derbytreer i comeback

Bo Westergaard har stadig mange kunder fra sin tid i Norge, og i dag starter en hest efter lang skadespause, som han i sin tid har kørt til, og som startede de første fem gange med ham som træner.

Det er syvårige Ultimate Photo – en S J’s Photo-søn med over 800.000 kr. på kontoen.

- Jeg havde den som unghest, og kørte den i de første fem starter. Efterfølgende var den treer i Derbyet.

- Vi har haft ham i fire måneder, hvor han var skadet, da han kom, fortæller Bo Westergaard.

Ultimate Photo går ud fra toptillæg i Malergruppen Boris Christensens Ærespræmie over den velvoksne distance på 3.140m, hvor S J’s Photo-sønnen som eneste hest står med 60m tillæg.

Til trænerkommentarerne siger Bo Westergaard om 6. løb nr. 11 Ultimate Photo:

- Han har haft lang pause, da han har været skadet. Han skal have et par løb i kroppen, før han er oppe på den store remskive igen. Perfekt at han kan få et rygløb og så køre til slut. Umiddelbart tror jeg ikke distancen bliver noget problem. Var tredje i sit Derby i Norge, som var over 2.600m, så han har gået langløb før. Og han gik i mål med masser af kræfter sparet i prøveløbet, hvor han sagtens kunne have fortsat. Han har god form, men normalt kan han ikke give Chablis 20m. Det er en præmie, det gælder i første omgang.

Tidligere Flemming Jensen-hest

En anden syvårig hest, der kommer tilbage efter lang skadespause, er Macro Star. Den kom først i gang som fireårig og har dog kun gjort 12 starter i karrieren, hvor den tog tre sejre for Flemming Jensen i 2017.

Den viste dengang, at den har stor fart og kæmpe talent, og den har i nærmest samtlige starter været spillet meget hårdt i toto’en. Holdes den skadesfri, ligger der mange penge og venter på den, da den kun har tjent godt 38.000 hidtil.

- Marcro Star er kommet fra en svensk kunde, jeg havde tidligere. Ejeren har haft den hjemme og har trænet med den, inden den kom til mig. Vi har haft den et par måneder. Om 5. løb nr. 5 Macro Star siger træneren:

- Han har ikke startet i lang tid pga. en skade. Gik et rigtig fint prøveløbet. Hen er velforberedt og kan bedre end prøveløbet. Han er gået frem med det. Ved ikke, hvad han kan fra start. Kender ikke modstanderne så godt. Han har god kapacitet, så det skal række et stykke. Fejlfrit er det vores bedste chance på dagen.  

Nicklas Korfitsen ene mand i sulkyen

Med det store antal heste i træning er der brug for flere medarbejdere. Mads Henriksen har været hos Bo Westergaard i længere tid som jockey, og her omkring 1. september blev Nicklas Korfitsen ansat, da han. netop var vendt hjem fra et ophold i USA.

Begge jockyer har nok at se til i hverdagen, og det virker til, at samarbejdet hos Team Westergaard fungere godt. Alle staldens heste køres i dag af Nicklas Korfitsen, og det er sjældent, at han har så mange køreture på en dag.

Korfitsen Nicklas Nr 1 Sigter Mod Stjernerne 271019

Nicklas Korfitsen vandt for nyligt ungdomskonkurrencen Sigter Mod Stjernerne efter en sejr og en andenplads i finaleløbene. I dag skal han køre hele seks gange på en dag, hvilket han kun har prøvet en gang før ved DM for jockyer tilbage i juni. Foto: Burt Seeger.

- Det er mit indtryk, at begge trives godt. Det er vigtigt, at både Nicklas og Mads trives. De er dygtige begge to, brænder for det, og bruger meget tid.

- Mads er ligesom jeg udelukket, så i dag giver det sig selv, at det er Nicklas, der kører.

- Når man træner dem til dagligt og kender baggrunden bag hestene, er det en fordel. Det er mange køreture på end dag, men det skal man også prøve på et tidspunkt, så det skal han nok klare, mener Bo Westergaard.

Danny Tamsen 211019

Bo Westergaard var her først over stregen med Enjoy Banker for et par uger siden i Aalborg. Han blev dog diskvalificeret for at gå for sent med, så i dag sidder Nicklas Korfitsen bag den evnerige hest, der har stor vinderchance i V5-1. Foto: Hesselborg Foto.

Alle staldens heste får positive kommentarer med på vejen fra træneren og løber med større eller mindre vinderchance. Hvordan han konkret vurderer chancerne, kan ses i trænerkommentarerne på fasttrackracing.dk her:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere