Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
DIamond Is Rough ved starten i Jydsk 4-årings Grand PrixFoto: Jesper Elbæk

Derbydeltager prøver lykken på Jägersro

Diamond Is Rough
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. november 2019 11:00

Marian Thorup Nielsen er med sine to heste Diamond Is Rough og El Nino en af flere danske trænere, der er med på løbsdagen i aften i Malmö. Steen Juul sender trio af sted.

Af Kim Nielsen

Diamond Is Rough har hele sæsonen været med i de store årgangsløb for de fireårige heste. Starten i Dansk Trav Derby var en stor oplevelse for den jyske amatørtræner selv om det ikke blev til en plads i præmierækken. Wishing Stone-sønnen har i år indløbet 77.000 kr. uden den har været med helt der, hvor der sner i de store fireårsløb.

Årgangsløbene er overstået, så fremover gælder det løb i klassen omkring 200.000 kr., og i aften gælder det Kjell Uddenheims Minne, som er et løb for amatørtrænede heste med 50.000 sv.kr. i førstepræmie.

Diamond Is Rough kommer med friske laurbær i bagagen efter sejren for Mathias Jensen i finalen i Sigter Mod Stjernerne, Den får Peter Ingves i sulkyen, og parret starter med 20m tillæg og hører til blandt outsiderne. Hesten er her tirsdag formiddag streget på 5% i V5-spillet.

En hest der har lidt mere tiltro hos spillerne i samme løb er Stald Kojaks Zorn Bricks, som med omkring 14% i V5-spillet er delt næstfavorit i løbet. Hans Henning Kristoffersens hest starter fra 40m tillæg.

Steen Juul med trio

Vanen tro sender Team Juul heste til start hinsidan. Tre heste skal i ilden fra Steen Juuls træningskvarter, hvor en anden tidligere derbydeltager Champions Peak skal ud i ”Börjes Tingsryd - Danska Travligan - Liga 2”, der, som løbsnavnet siger, er et kvalifikationsløb til Ligafinalerne på V75-dagen 29. december på Charlottenlund.

Champions Peak får Thomas Uhrberg i sulkyen, og den har spillerne ikke den store tiltro til, da den kun er afkrydset på 2% i V5-spillet. Uhrberg sidder også bag Enok i V5-2, medens Ken Ecce forvalter chancerne bag Eagle Merci, der er blandt favoritterne i dagens 2. løb.

Liste over dansktrænede heste til start på Jägersro:

2. løb – 2.140 m auto snore – kl. 18.53
3 Eagle Merci – Ken Ecce (Steen Juul)

3. løb – 2.140 m auto snore – kl. 19.15
5 Diamond Is Rough – Peter Ingves (Mariann Thorup Nielsen)
7 Zorn Brick – Ken Ecce (Hans Henning Kristoffersen)

4. løb – 2.140 m auto – kl. 19.38
1 Enok – Thomas Uhrberg (Steen Juul)
7 El Nino – Peter Ingves (Mariann Thorup Nielsen)
10 Es Trenc – Jeppe Juel

5. løb – 2.140 m volte – kl. 20.00
2 Aslam Siem – Christian Sejer (Ole Sejer Christensen)
4 Bernice – Jan Hansen (Jeppe Juel)

6. løb – 2.140 m auto – kl. 20.22
4 Champions Peak – Thomas Uhrberg (Steen Juul)

7. løb – 2.140 m auto – kl. 20.44
1 Amadillo C N – udgår
8 Midnight Express – Jeppe Juel (Tomas Malmkvist)

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere