Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Christian Rizzo (til højre) i selskab med sportschef René Jensen.Foto: Kim Pedersen.

Voltaire Gifont til Copenhagen Cup

Christian Rizzo
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
14. marts 2019 15:00

Den italienske femåring Voltaire Gifont er som den første deltager klar til Copenhagen Cup 2019.

Milano-travtræner Christian Rizzo har på vegne af den dobbelte millionær i danske kroner, Voltaire Gifont, takket ja til Copenhagen Cup, der afvikles søndag 12. maj 2019 på Charlottenlund Travbane. Voltaire Gifont vil blive kørt af den italienske topkusk Pietro Gubellini.

Quaker Jet-sønnen har siden treårssæsonen tilhørt den absolutte årgangstop i hjemlandet Italien. Den er vinder af gruppe I-løb og har totalt 10 sejre og hentet yderligere ni top tre-placeringer i sine 37 starter. I alt er der kommet 281.787 euro på præmiekontoen.

I forrige start sluttede Voltaire Gifont niende i hårdt besatte Prix du Luxembourg, mens den senest i Milano vandt gruppe II-løbet ’Gran Premio E.N.C.A.T.’ i 1.12,0a/2.250 meter. Et løb som verdensartisten Varenne har vundet tre gange tidligere.

  -  Voltaire Gifont passer fint ind i det Copenhagen Cup-oplæg, som vi har arbejdet med de senere år. Altså en yngre hest, som – måske - er på vej op i eliten. Den er kun 5 år, har været en af sin årgangs bedste og skal nu matches hårdere og tage det næste skridt, siger Dansk Hestevæddeløbs sportschef, René Jensen.

  - Både kusk og træner tror, at hesten vil præstere bedst på mellemdistancen, så Copenhagen Cup er en passende opgave.

Netop nu er Voltaire Gifont inde i en træningsperiode frem mod en påskestart i Finland, hvorefter det handler om Copenhagen Cup. Træner Christian Rizzo tilkendegiver, at han også medtager heste til nogle af rammeløbene.

Af Claus Juncker

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere