Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Epic og Steen Juul - Charlottenlund 10.2.2019Foto: Refined Pro

Premiere på 'Made in Denmark'

Epic Og Steen Juul
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
06. marts 2019 10:00

I den kommende uge er der premiere på den nye løbsserie ’Made in Denmark’. En treårssatsning, der tilgodeser både bredde og elite.

Made in Denmark-serien erstatter den tidligere DTC’s 3-års Serie og er kun for danskfødte heste. Indtil videre er der planlagt 13 løb for forskellige klasser - otte i første halvår og fem i andet halvår af 2019.

Hvert løb i treårsserien er doteret med en samlet præmiesum på 50.000 kroner. Der vil være otte præmiegivende placeringer fordelt med 15.000 kroner til vinderen og 3.000 kroner til ottendehesten. Også for opdrætterne er der noget ekstra at komme efter. Der vil således være 30% i opdrætterpenge i løbene.

Mandag 11. marts skal der meldes til første afdeling af løbsserien, der afvikles fredag 15. marts på Racing Arena Aalborg. Løbet er udskrevet for heste med højst 14.000 kroner indtjent, og der er tillæg ved 4.001 kroner.

Tirsdag 12. marts skal der så meldes til løbene den lørdag 16. marts på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus, hvor Made In Denmark-løbet er udskrevet som et amerikanerløb for klassen indtil 40.000 kroner.

Ifølge Dansk Hestevæddeløbs sportschef, René Jensen, har man helt bevidst lagt de første udskrevne treårsløb i midten af marts. De treårige heste får således mulighed for at konkurrere med jævnaldrende forud for Grand Circle 3-års Championat, som er fremrykket til juni.

Som noget nyt har man i propositionshæftet for marts og april offentliggjort en liste over samtlige udskrevne treårsløb i første halvdel af 2019 (side 59). Det for at give hesteejere og trænere mulighed for at planlægge sæsonen bedst muligt.

Treaarsloeb I Foerste Halvdel Af 2019

Af Claus Juncker

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere