Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Ny træningsbane giver tro på fremtiden

EINSTEINS FOLLY_MGL2516
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
24. marts 2019 12:00

Den alternative galoptræner Sandie Kjær driver sin professionelle træningsstald ved Skibby på Sjælland. Med opførelsen af en 1320 meter træningsbane får hun optimale betingelser til at træne staldens syv galopheste frem mod sæsonen 2019.

Sandie Kjær åbnede i 2001 Healthy Horse, som er et wellness, genoptræning og optimerings center for heste. Syv år senere blev hun privat træner for ægteparret Lone og Jens Westh. Da det samarbejde ophørte i 2013, så åbnede Sandie sin egen professionelle træningsstald.

Den alternative træning som består af aquatræning og dressurtræning, som kombineres med banetræning. Desuden tilbydes hestene koldtvandsspa, vibrationsgulv, massage og Berner Vet. Therapy. Træningscentret er omgivet af store foldanlæg, som hestene benytter hver dag.

  -  Vi fik anlagt en helt ny træningsbane her den 1. februar. Den er på 1320 meter og helt afgørende for at jeg kan træne hestene optimalt, fortæller Sandie Kjær, hvis heste ifjor vandt fem sejre i 26 starter og indløb 164.519 kroner.

850_1341 Kiin KiinMed to sejre havde Reliable Man-datteren Kiin Kiin en fin sæson for Sandie Kjær i fjor. Her vinder hoppen 3 & 4-Årsserien på Fyn. Foto: Gorm Foto.

God blanding af ungheste og ældre handicappere i stalden

I fjor var det allerede nævnte Kiin Kiin, samt klassehesten Einsteins Folly (to sejre) der trak læsset i stalden. Sidstnævnte fik en skade i sin boks og måtte derfor aflives.

Einsteins Folly 11I4129 (1)Einsteins Folly som her vinder vinder Benny Jensen Memorial for rytter Martin Rodriguez, vandt to løb i fjor og var femte i Dansk Jockey Club Cup. Foto: Burt Seeger.


Tre spændende ungheste er på træningslisten suppleret af de to rutinerede Brocco og Vejovis

3M1A7728Brocco gjorde det fremragende ifjor og vinder her i Aalborg. Foto: Hesselborg Foto.

  -  Vejovis er købt af Michelle Gross, som afløser for Gross Design, som hun desværre mistede. Han er en gammel slider, som vi forsøger med lidt landliv og en anden træning.

  -  Brocco tjente 93.922 kroner i fjor hos Ian Archer. Han er ikke så glad for at blive transporteret. Med den nye træningsbane bliver det lettere for mig at træne ham herhjemme. Han indgår i en ny anpartsstald jeg er ved at danne, sammen med Hallucinate-sønnen toårige Warwick Avenue. Den har en super spændende afstamning og en hest jeg tror en del på. Planen er at udbyde 30 andele a 1.000 kroner om måneden, fortæller Sandie Kjær, som har andre ungheste i stalden.

  -  Flying MS Spectra (Kahyl-Ann Spectra) blev købt på åringsauktionen. Kroppen virker klar og den kan blive blive lidt tidlig klar. Vi skal bare lige være sikre på hovedet er med. Den er meldt i Auktionsløbet og Produces Stakes.

Qua sit alternative træningscenter som giver gode genoptræningsmuligheder for heste med skader, så har Sandie Kjær sædvanen tro også heste med store problemer i sin varetægt

  -  Royal Angel (Hallucinate-Royal Filly) er en halvsøster til Hells Angel og Royal Legend og ejes af Berndt Dahl. Det en ustartet treåring som har haft en alvorlig skade som toåring, med seneskader i begge bagben. Det er en fantastisk hest som vi krydser fingre for holder. Femårige irskfødte Giulia ejer jeg selv. Den kostede 850.000 kroner da den blev købt i Irland. Der har været alt mulig bøvl med den og nu har jeg overtaget hesten, fortæller en travl Sandie Kjær, som udover alt det ovennævnte også har lidt hjemmeavl.

VEJOVIS_11I0386 (1)Nu syvårige Vejovis har leveret flere fine præstationer igennem årene for team Brian Wilson. Skal nu forsøge sig hos Sandie Kjær. Foto: Burt Seeger.

Af Henrik Brendholdt

 

  -  

 

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere