Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Frank Sørensen efter sejren med Kax The Flax - Derbyweekenden 2015Foto: Martin Timm Holmstav

Frank Sørensen - manden med de mange kasketter

Frank Soerensen Og Kaxtheflax 2015
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
07. marts 2019 11:00

Frank Sørensen har mange jern i ilden inden for travsporten. Det er dog det at træne hestene og ikke mindst opdrætterdelen, der har hans største interesse.

Siger man Frank Sørensen, så siger man travkusk, hesteejer, amatørtræner og opdrætter – og så driver familien jo også Kinnerup Hesteartikler, hvor det primært er broderen Preben og hans datter Anne-Marie, der tager sig af den del.

- Da man var 18 år, var det jo det med at køre løb, der trak mest. Men den del er droslet meget ned de senere år. Det er trænerdelen og ikke mindst opdrætterdelen, der nu er sjovest, fortæller Frank Sørensen.

Frank Sørensen 210817

Frank Sørensen er efterhånden en sjælden gæst som kusk bag sine heste. Her er han på æresrunde efter sin seneste sejr, som var tilbage i 2017 med N B Flax. Foto: Hesselborg Foto.

Stutteri med omkring 35 aktive følhopper

Sammen med sin bror Preben Sørensen driver Frank Sørensen et af landets største stutterier, som har et meget internationalt snit, da de bruger hingste af mange forskellige nationaliteter i flere europæiske lande.

De første hopper er allerede kørt til bedækning i Frankrig. Og inden længe køres der yderlige fem hopper til Frankrig. Desuden fem til Sverige og som noget nyt fem til Italien via nogle nye kontakter, brødrene har fået dernede.

Hioubov Lykke, der er mor til Derbyvinderen Axel, og Rive Gauche er blandt de hopper, der allerede er i Frankrig. En af dem vil blive betjent af det sidste nye skrig inden for fransk avl Faboulos Wood, der er efter Ready Cash og Qualita Bourbon.

- Det er ikke al slags sæd, der duer til indfrysning. Derfor kører vi vores hopper rundt til disse lande for at få dem bedækket, forklarer Frank Sørensen.

På Stutteriet i Vodskov befinder sig resten af alle de aktive følhopper, hvor de bliver insemineret med frossen sæd fra forskellige hingste. Brødrene er stadig aktuelle med deres ”Dubois Hingste”, hvor de udbyder forskellige hingste fra det kendte franske Stutteri.

Det er dog efterhånden kun Love You, der er interessant, da der ikke er kommet den store fornyelse fra Dubois de senere år. Fornyelsen skal komme fra Faboulus Wood, som forhåbentlig kommer på frostsæd i 2020.

Frank Og Preben Soerensen Galla 2017 (2)

I 2017 blev Frank (tv) og Preben Sørensen (i midten) kåret som Årest Opdrættere på Gallaen - primært som følge af Derbysejren med Axel. Foto: Lasse Jespersen.

Det første føl er født

Trænerdelen tæller for tiden 10 løbsheste, hvoraf de tre starter i Skive lørdag. Men her hvor bedæknings- og folingssæsonen står for døren, er det opdrætterdelen, der er mest fokus på.

- Det første føl, som er efter Zola Boko, er lige kommet til verden,, og det næste er lige på trapperne. Så nu starter showet.

- Opdrætterdelen kommer nok til at tage det meste af min tid her de kommende måneder, selv om det er Preben, der primært tager sig af folingerne.

- Nogen gange kan de godt lade ham sove i 1,5 timer, inden alarmen går og han skal op igen.

- I den kommende tid kniber det lidt med tiden til at træne. Men det plejer jo at gå endda. Kedsomhed er ikke noget, vi døjer med, siger Frank Sørensen, der glæder sig over at kunne forene hobby og job i tilværelsen med hestene.

Den primære salgskanal for stutteriets føl er den svenske Kriteriumsauktion. Også på den norske akution 14 dage senere er stutteriet godt repræsenteret, ligesom de også har åringer til salg på den danske auktion.

Pæn tro på fremtiden

Med sine mange kasketter på har Frank Sørensen jo flere indgangsvinkler til travsporten.

Hvordan ser du på fremtiden her i Danmark?

- Der er jo altid noget, man kan synes ikke gøres helt rigtigt.

- I Sverige er der sågar nogle, der klager over, at en førstepræmie på 35.000 svenske kroner er for lille. Nogle er dem, der mener det, lever jo nærmest på anden planet.

- Men Henrik Friis har gjort det rigtig godt. Han har fået tingene vendt den rigtige vej, så jeg ser ham som en positiv fornyelse.

- Vi har jo trods alt ikke haft tilstande som i Italien herhjemme, så set over en bred kam, så går det den rigtige vej, slutter Frank Sørensen.

Tre startheste til Saturday Night Racing

Ved lørdagsløbene i Skive starter Frank Sørensen tre heste. I 2. løb nr. 5 Pontificia med René Kjær og nr. 7 Dollar And Cents med Bent Svendsen, som er den største chance, samt i 4. løb nr. 5 Blue Berry Avenue med Birger Jørgensen. Trænerkommentarer til de tre heste samt alle de øvrige trænerkommentarer og ekspertanalyse kan som sædvanlig ses på fasttrackracing.dk.

Af Kim Nielsen

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere