Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Tilskuere til galop og eventdag på Fyens Væddeløbsbane.Foto: Gorm Johansen.

Stemningsfuld galop- og eventdag

Odense Eventdag 140519
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. maj 2019 13:24

Der var masser af nye besøgende og fin spillelyst, da Fyens Væddeløbsbane tirsdag var vært for premieren på provinsgaloppens nye koncept, hvor en række events skal trække folk til væddeløbsbanerne.

Af Claus Juncker

Fem spændende galopløb, en Harley Davidson-udstilling, islænder-opvisning og en veltilrettelagt markedsføringsindsats trak masser af mennesker til Odense, da Fyens Væddeløbsbane tirsdag afholdt den første af provinsens i alt tolv galop- og eventdage. Løbsdage hvor det altoverskyggende fokus er på rekruttering af nye hestevæddeløbsentusiaster (læs mere her).

Andeledes Hestekraefter Odense 140519

Anderledes hestekræfter. Foto: Gorm Johansen.

  - Alle her i huset er glade. Vi havde en rigtig god dag med mange mennesker og en rigtig god stemning. Det var et meget engageret publikum, og der var tætpakket både ved paddocken og ved hegnet, når der afvikledes løb, fortæller Fyens Væddeløbsbanes daglige leder, Gitte Nyberg Bech.

  - Både Harley Davidson-udstillingen og islænder-opvisningen trak folk til, og noget af det vi har haft held med, er vores kampagne på de sociale medier, hvor Julie (Julie Kold, Marketing Manager hos Dansk Hestevæddeløb, red.) nåede ud til en masse mennesker, som ikke kommer her til daglig.

Paddock Odense Eventdag140519

Hestene præsenteres. Foto: Gorm Johansen.

Der var gratis adgang til løbene på Fyens Væddeløbsbane og man her derfor ikke tal på antal besøgende. Gitte Nyberg Bech tør ikke give sig i kast med at anslå et antal besøgende, men stemningsbillederne gør det muligt selv at danne sig et indtryk.

Totalomsætningen for de bare fem løb landede i øvrigt på knap 240.000 kroner, hvoraf de 64.000 kroner blev spillet på banen.

Klar Til Start Odense

Klar til start. Foto: Gorm Johansen.

Islaenderopvisning Odense 140915

Islænder-opvisning - Skål! Foto: Gorm Johansen.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere