Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Små mængder cannabidiol udløser ikke positiv dopingprøve

hestehoved trav
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
01. maj 2019 5:44

De nordiske landes travforbund indfører et midlertidigt rapporteringsniveau for stoffet cannabidiol. Dopingprøver med meget små mængder af stoffet betragtes dermed ikke som værende positive.

Af Claus Juncker

Indførelsen af et rapporteringsniveau skal ses i lyset af, at cannabidiol har vist sig at kunne forekomme utilsigtet i hestefoder. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Den Nordiske Dopingkomite, NEMAC.

Cannabidiol har i større mængder en anti-inflammatorisk effekt, og her er det stadig at regne som doping. Med den nuværende kundskab og tilgængelige analyseresultater anses risikoen for at overskride rapporteringsniveauet udelukkende gennem foderprodukter som meget lav.

Skulle der alligevel ske en overtrædelse af rapporteringsniveauet, kan travforbundene igennem sammenligning af foderanalyser og dopingprøve undersøge, om cannabidiol er tilført på anden vis.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere