Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Candy La Marc og Lars Marcussen.Foto: Jesper Elbæk.

Karrieren slut for Candy La Marc

Candy La Marc Og Lars Marcussen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
28. maj 2019 14:27

Superhoppen Candy La Marc har gjort sin sidste start. Nu venter en fremtid som følhoppe.

Af Claus Juncker

De optimistiske toner omkring et muligt comeback til løbene for Candy La Marc forstummede, da hendes genoptræningsforløb forrige lørdag måtte afbrydes af en akut opstået halthed.

Ejerparret Lars Marcussen og Charlotte Almbjerg var forberedt på muligheden og havde på forhånd besluttet, at det i givet fald ville betyde et farvel til karrieren som væddeløber.

  - Lige nu føler vi en enorm tomhed, men ingen skuffelse. Hun har givet os alt, siger Larc Marcussen.

Selv om det er 10 dage siden beslutningen blev taget, er Lars Marcussen stadig påvirket.

  - Det er mærkeligt for os. Charlotte har før klaget over, at vi har brugt al vores fritid på hende, men nu savner hun det allerede. Jeg kan godt mærke at vi skal igennem en proces, hvor vi lige vænner os til at det er slut.

  - Candy La Marc er nu på Ansager Hestehospital for i dag eller i morgen at blive insemineret ved Father Patrick. Men for at være helt ærlig har vi lidt svært ved at tænke avl nu, forklarer Billund-amatøren.

Candy La Marcs løbskarriere bestod af 22 starter, hvoraf hun vandt de 15. Rekordnoteringerne blev 1.12,5 i autostart og 1.12,7 i voltestart. Begge sat over normaldistancen. Totalt indløb hun 3.214.402 svenske kroner.

Hendes største sejre blev taget i Svenskt Trav-Oaks (1,4 mio. s. kr.) og i svensk Breeders' Crown for treårige hopper (800.000 s. kr.). Sidste start blev i Aarhus den 28. december i fjor, hvor hun sejrede i V75 Winterburst efter at have leveret en fremragende præstation.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere