Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Bjarne B P og Knud Mønster - Aalborg 22.5.19Foto: Flemming Andersen

Jeg glæder mig til at starte Bjarne B P på 3.000 meter

Bjarne B P Aalborg 4/3
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
22. maj 2019 8:00

Der er dansk invasion på Åby Travet til aftenens V86-dag. Hele 29 dansk relaterede heste er til start. Knud Mønster kommer med fire heste fra sin stald, hvoraf de tre starter inden for V86.

Af Kim Nielsen

Det vrimler med heste med danske relationer på træner-, kuske- ejer- eller opdrættersiden i Göteborg i dag, hvor der i dagens tredje løb er hele syv dansk relaterede heste til start ud af elleve. Baneprogrammet tipper i det løb de fire dansktrænede heste Best Regards, Dollar Rain, Double Trouble E P og Drønviktormolar.

Første gang på lang distance

Skive-træner Knud Mønster har taget noget af A-kæden med fra stalden, hvor han i V86-5 sender Bjarne B P ud over den velvoksne distance på 3.140 meter fra spidsvolten.

Fra 20 meter står Flemming Jensens Andre Ward, og fra 40 meter skal den bornholmsopdrættede Cuba Libre Ice ud med sin træner Johan Untersteiner i sulkyen.

- Det bliver spændende at prøve ham på lang distance. Det glæder jeg mig til.

- Sidst i Billund varmede han mægtig godt op uden sko, men i løbet blev han for let og rullede over i pasgang flere gange. Men han viste utrolig god form.

- Det bliver med gammel balance på, og så tror jeg, at det vil passe fint med det har lange løb, lyder det fra en forventningsfuld Knud Mønster.

Listas Manboy på sprint

I den indledende V86-afdeling har Knud Mønster fået programmets vindertips med Listas Manboy, der skal ud i et sprinterløb. I sidste start vandt den på en 12-tid på sprint i Skive.

Procentmæssigt er den næstmest streget hest efter Sanda Love med Christoffer Eriksson, der kommer med en dugfrisk V75-sejr i bagagen fra i lørdags.

- Han er ikke sådan en typisk sprinter. Men alligevel har han vundet en del løb på sprint for os.

- Formen er rigtig god på ham. Der er flere gode heste med. Men han skal nok gøre et godt løb og være blandt de tre. Det er jeg sikker på.

- Men lige at gå ud og vinde her, kan blive lidt hårdt. Den 4’er (Sanda Love red.) gik helt fantastisk sidst. Men min er i hvert fald godt gående, siger Knud Mønster.

LISTAS MANBOY Vindercirkel

Listas Manboy og Knud Mønster efter sejren på Musketérdagen. Foto: Flemming Andersen.

I V86-7 regner Knud Mønster kun sin køretur med Can Tab for maksimalt en pladschance. Den møder hård konkurrence i bl.a. Flemming Jensens Belladore og Christoffer Erikssons Viveur Bi, der gik flot på Copenhagen Cup-dagen trods et par små galopper, som ikke er noteret. Mikael Kukkonen-trænede Bad Boy er også blandt konkurrenterne.

Lige inden starter på V86 skal også No Soup For You og Knud Mønster ud i et sprinterløb, hvor også den har fået programmets vindertip. Hesten er ikke nogen sprinter, men klarer dog også den distance, hvor den før har vundet. Går den fejlfri, er den med helt fremme, vurderer træneren.

Følgende danskrelaterede heste/kuske er til start på Åbys V86-aften:

1. løb – 2.140m voltestart – kl. 18.27
2 Joyo – Svend Dyhrberg
5 By My Love – Jeppe Juel
10 Stand By Me Ås – Bo Westergaard

2. løb – 2.140m voltestart – kl. 18.44
8 Kanon Sånna – Henriette Larsen

3. løb – 2.140m autostart – 19.15
4 Bugsy – Mads Hviid Nielsen

4. løb – 2.140m autostart – 19.39
1 Double Trouble E P – Bo Westergaard
2 Best Regards – Jeppe Juel
3 At The Post – Christoffer Eriksson
4 Drønviktormolar – Peter Ingves
6 Peace Too Many – Søren Boel
8 Jarno Cortina – Kasper K. Andersen
9 Dollar Rain – Flemming Jensen

5. løb – 1.640m autostart – kl. 20.02
3 Extreme Sisu – Bo Falsig
5 No Soup For You – Knud Mønster
7 Fiftyshadeof Sisu – Mads Hviid Nielsen
10 Don Anton – Bo Westergaard

6. løb – 1.640m autostart – 20.30
5 Listas Manboy – Knud Mønster
7 Lightning N.O. – Jeppe Juel
9 Bag’s Simoni – Henna Halme
10 Raket Brodde – Kasper K. Andersen

7. løb – 2.140m autostart – 20.52
10 Diamond Is Rough – Kasper K. Andersen

8. løb – 3.140m voltestart – 21.14
2 Bjarne B P – Knud Mønster
4 Zio Tom Jet – Henriette Larsen
6 Andre Ward – Flemming Jensen
7 Cuba Libre Ice – Johan Untersteiner

9. løb – 2.140m autostart – 21.40
1 Belladore – Flemming Jensen
3 Can Tab – Knud Mønster
4 Vagabond Vik – Henriette Larsen
7 Bad Boy – Kasper K. Andersen

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere