Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Ecco CN og Bo Sondrup Nielsen sejrer i banerekordtidFoto: KM Foto

Ecco C N sluttede sidst

Ecco CN 181118
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
16. maj 2019 6:28

Steen Juuls nyerhvervelse Ecco C N var aldrig i nærheden af at kvalificere sig til Elitlopps-dagens Breeders Course-finale, da der onsdag aften kørtes udtagelsesløb på Jægersro. Alonso Cæsar indfriede favoritværdigheden.

Af Claus Juncker

Blot seks heste kæmpede om to Breeders Course-finalepladser, men set med danske øjne, blev det aldrig rigtigt spændende.

Sønnen af Ens Snapshot lå undervejs i en lang ryg i tredje par udvendigt og tabte yderligere terræn efterhånden som målstregen nærmede sig. Ecco C N fik 5.500 s. kr. for sin sjetteplads i tiden 1.14,6a/2.140 meter.

Mosaique Faces (13,6 mio. s. kr., rek. 1.09,0) lillebror Upset Face vandt løbet efter føring fra start til mål i tiden 1.13,2. Sammen med løbets toer, Goofy Sisu, kvalificerede den sig til finalen på Solvalla, hvor der venter vinderen 1 mio. s. kr.

Alonso Cæsar indfriede favoritværdigheden

Flere danske ekvipager havde taget turen til Jægersro onsdag aften, men kun Jan Pedersens Alonso Cæsar (Great Challenger) formåede at vinde.

I et løb forbeholdt amatørtrænede heste var der stor tiltro til Alonso Cæsar, som var spillet ned i odds 1,55. Et helt fair odds præstationen taget i betragtning.

Kusken Jörgen Sjunnesson satte sig til rette i andet spor kort efter start og trykkede sig forbi førende Tipp Off ind i sidste sving. Kun Marc Elias-kørte O M Faststeep kunne følge, men selv om Sjunnesson sad bomstille bag Alonso Cæsar, blev den hele tiden holdt på en længdes afstand.

Alonso Cæsar fik 40.000 s. kr. for sejren i 1.15,4v/2.160 meter.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere