Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Victor Rosleff ved en af sine mange sejre i Sverige i årFoto: Målfoto Jagersro.se

Victor Rosleff er jokeren i DM for Jockeyer

Victorrosleff Maalfoto Zimaaxe
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
06. juni 2019 12:00

Victor Rosleff er til daglig jockey hos Halmstad-træner Peter Untersteiner. Og det kører i olie for Rosleff i denne sæson, hvor han allerede har vundet ti løb. Næste store opgave er DM for Jockeyer i Skive 2. Pinsedag.

Af Jesper Elbæk

Victor Rosleff må gerne stille op i DM for Jockeyer, selv om han arbejder i Sverige til daglig, fordi han er dansk statsborger. Og Rosleff har spændende køreture i Skive, men først fokuserer vi på den nuværende succes i Sverige.

10 sejre i 59 starter og 420.200 s.kr. indkørt i 2019. Det går jo fremragende, Victor?

- Ja, jeg har fået nogle gode køreture, og er meget taknemlig for dét. Jeg har blandt andet vundet en del løb med Jerry Riordans heste. Vel ni stykker de seneste par måneder, og det betyder jo nok, at han gerne vil blive ved med at bruge mig, fortæller Victor Rosleff i mobilen på vej til løb i Kalmar.

Victor Rosleff har arbejdet hos Peter Untersteiner i nogle år efterhånden, og startede i unghestestalden. Men nu har han sine egne pasheste.

- Ja, jeg har syv pasheste, og det er en fin blanding af ungheste og løbsheste. Det passer mig rigtig godt, og man lærer meget ved at arbejde med ungheste, forklarer Rosleff.

Debutant i Skive

DM for Jockeyer afvikles som nævnt i Skive mandag 10. juni, og det er faktisk første gang Victor Rosleff skal køre på Skives 950m-bane.

- Ja, det er faktisk første gang overhovedet jeg skal køre i Skive. I Danmark har jeg jo mest kørt i Nykøbing Falster og på Lunden, men jeg glæder mig til opgaven, og synes egentlig jeg har fået nogle spændende køreture.

- Donna (2. løb) har jeg set på tv, og det virker til at være en spændende hest, som godt kan flytte sig fra start. Og så har jeg fået nogle sms'er fra Danmark omkring Delaware Bounce (3. løb), som de siger jeg kan vinde med, lyder det fra Victor Rosleff.

Jockey DM afvikles over fem afdelinger, og faktisk lykkedes det at få etableret en ekstra afdeling. Måske fordi man har sat præmiesummen op fra 20.000 kr. til 30.000 kr.

- Det er godt at vi kommer ud at køre fem gange. Det giver nok det mest retfærdige resultat i den sidste ende. Jeg har nogle køreture rundt omkring i de kommende dage, men jeg vil helt sikkert dykke ned i videoarkivet for at lave research på mine køreture i DM. Derudover vil jeg tale med trænerne af hestene på dagen. Jeg glæder mig meget til oplevelsen, afslutter Victor Rosleff.

Startlisterne til løbene i Skive kan findes HER. Og inden længe vil Fast Track-programmet kunne findes på dette link.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere