Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Amour Du Coglais ved tidligere sejr i Frankrig for Daniel Parling.Foto: Privatfoto.

To af Jeppe Juels heste skal i ilden i Frankrig

Amour Du Coglais 111118
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
20. juni 2019 11:35

I eftermiddag gælder det Amour du Coglais på Mauquenchy banen, og i morgen starter Onceforall Face på Vincennes.

Af Kim Nielsen

Efter Bikinis syvendeplads på Vincennes forleden skal Jeppe Juels to andre heste i det franske i kamp i dag og i morgen.

I eftermiddag gælder det Amour du Coglais, der kl. 15.47 er til start i Prix du PMU ”Le Vincennes” Neuville Les over 2.850 meter, der er udskrevet for heste under 151.000 euro.

Med sine godt 147.000 euro i indtjening, er Amour’en godt inde i løbet, hvor der er 25.000 euro i samlet præmiesum. Den køres af Gabriele Gelormini  og er her kort før middag spillet til 9 gange pengene hos PMU. Der kan spilles på løbet hos Danske Spil, der også viser løbet på Racing Live.

I morgen aften kl. 19.35 starter Onceforall Face i Prix Hygica på Vincennes med en samlet præmiesum på 45.000 euro. Distancen er 2.850 meter, og løbet er for syv til niårige heste under 216.000 euro. Jeppe Juels hest har tjent lige knap 200.000 euro, så også den står fint inde i løbet. Den får assistance af David Thomain i sulkyen.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere