Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Repay Merci har tidligere vundet Energima Cup på Bjerke TravbaneFoto: Eirik Stenhaug

Stort dansk rykind på Bjerke søndag

Repaymerci EST 5143 (2)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
06. juni 2019 20:00

Søndag på Bjerke Travbane er hovedbegivenheden naturligvis Oslo Grand Prix, hvor der er dansk deltagelse via Flemming Jensen-trænede Slide So Easy. Men også Knud Mønster, Gordon Dahl og Michael Thorup er på plads.

Af Jesper Elbæk

Slide So Easy kommer der naturligvis også en artikel om på Danskhv.dk senere på ugen, så i denne artikel fokuserer vi på de andre dansktrænede startheste på den største travdag i Norge hele året.

Knud Mønster er på plads med heste både lørdag og søndag. Første start om søndagen er i 2. løb, som er et indledende heat af Energima Cup - "det lille Oslo Grand Prix" - som Derbyvinderen Repay Merci tidligere har vundet.

Repay Merci har trukket et fint startspor tre, men det bliver alligevel svært mod heste som Michelangelo Ås, Coquin Bebe, Gigant Invalley, Tango Negro, Uno Etolie Gar m.fl.

I 4. løb er Skive-rytteren Michelle Mønster ude i et montéløb, hvor hun skal ride Paul Hagoort-trænede Versus As. Det gjorde hun også på Copenhagen Cup-dagen, hvor det blev til stensikker sejr. Men modstanden er skærpet i søndagens opgave, hvor Be Mine De Houelle og Aigie Jenilou nok bliver spillernes foretrukne.

I 5. løb seler Aalborg-træner Flemming Jensen Stud Muffin ud, mens der er hele tre danske heste til start i 8. løb; Beyblade (Flemming Jensen), Listas Manboy (Knud Mønster) og Tiger Hill Diamant (Gordon Dahl). Her er Alessandro Gocciadoro-trænede Zalie Gar kæmpefavorit.

Skive-amatøren Michael Thorup tager sin stjerne Casino Gardenia med til Norge. Casino Gardenia deltager i stenhård konkurrence i Finn Tack Europa, hvor Vincent Martens-trænede Alcoy er klar favorit. Den vandt senest på toptiden 1.10,5a/2100m. Vincero Gar, Heart Of Steel og Vainqueur R P er andre gode heste i løbet.

12. løb er Oslo Grand Prix, hvor Slide So Easy er med fra startspor et. En separat artikel om Team Clemmensen & Christensens stjerne følger...

Aalborg-træner Gordon Dahl lukker og slukker i 14. løb med Darlington, som senest vandt i Aalborg efter et lidt heldigt hul indvendigt for førende Darwin Ice. Der er rigtig gode konkurrenter i løbet, bl.a. Zante Grif, som vandt Hoppesprinten senest i Billund.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere