Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Idrætsmødet i Aalborg afholdes fra 29/8-1/9Foto: Idrætsmødet.dk

Sportsdag til Aalborg pga. Idrætsmødet

Idraetsmoedet
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
07. juni 2019 11:00

Racing Arena Aalborg har helt undtagelsesvist fået tildelt en ekstra "sportsdag", idet væddeløbsbanen bliver del af et stort arrangement i kommunalt regi kaldet "Idrætsdagen".

Af Jesper Elbæk

Idrætsmødet løbet fra 29. august - 1. september, og da Racing Arena Aalborg ikke havde en løbsdag i det tidsrum, så ansøgte banen Dansk Hestevæddeløb og Dansk Travsports Centralforbund om at afvikle en sportsdag.

Normal praksis er, at sportsdage ikke afvikles mere, med mindre der er tungtvejende grund til at gøre dette, når sæsonplanen er planlagt og vedtaget. I dette tilfælde har Dansk Hestevæddeløb valgt at gøre en undtagelse, idet man vurderer, at Racing Arena Aalborg ved at være en del af Idrætsmødet kan præsentere hestevæddeløbssporten for rigtig mange nye mennesker.

Der afvikles derfor en sportsdag med fem løb, hvor løbene bliver lavet på en måde, der tager hensyn til de omkringliggende løbsdage i Aarhus, Skive og Odense, så denne sportsdag ikke bliver en konkurrent til disse.

På Racing Arena Aalborg er man naturligvis glade for at få lov til at blive en del af Idrætsmødet, som er en stor satsning fra Aalborg Kommunes side. Læs mere HER og i denne artikel fra hjemmesiden migogaalborg.dk. 

- Vi har fået en henvendelse fra kommunen, som forespurgte på, om vi havde lyst til at være med i Idrætsmødet. Og det har vi naturligvis. Herude omkring væddeløbsbanen er der også aktiviteter på Aalborg Frejas anlæg, hos Firmasport og ved Friluftsbadet. Vi ser en god mulighed for at vise vores sport frem for en masse nye mennesker, fortæller direktør for Racing Arena Aalborg, Lars Hellerup.

- I år har vi åbent hus i ungdomsforeningen Ikaros, og derudover arbejder vi på flere tiltag, som vi nok skal orientere om senere. Blandt andet er vi i gang med at undersøge ridesportsmiljøet, for det kunne jo være oplagt at lave eksempelvis Pony Games.

- Det her er en investering i fremtiden. Vi forventer ikke at tjene en krone på dette, omvendt er der en del arbejde forbundet med det. Men det er en oplagt måde at rekruttere nye kunder til vores dejlige sport, og timingsmæssigt ligger det jo også temmeligt godt bare 14 dage før Aalborg Store Pris-weekenden, fortæller Lars Hellerup, som gerne vil nå at rose en enkelt af Aalborg-banens ambassadører.

- En pige som Lene Dodensig vil jeg gerne takke konkret. For hun har tjent en del penge til Racing Arena Aalborg via hendes anpartsspil på Jackpot Club. Det er med til at finansiere vores deltagelse i Idrætsmødet, slutter væddeløbsbanens direktør.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere