Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Flemming Jensen vandt Liga 1-finalen med Slide So EasyFoto: Ole Hindby

Nej tak til Ulf Thoresen Grand International

Slidesoeasy 010718 DSC 5635
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
25. juni 2019 16:09

Kredsen omkring Slide So Easy har takket nej til Ulf Thoresen Grand International for i stedet at starte i Grand Prix-weekendens liga 1-finale.

Af Claus Juncker

Jarlsbergs sportschef, Tore Sten-Hansen, var så imponeret af det han så fra Slide So Easy i søndagens Kalmarsundpokalen, at han i går mandag stak en Ulf Thoresen Grand International-invitation ud til Aalborg-hesten.

Men kredsen har nu takket nej til en start i gruppe I-løbet , hvor der kæmpes om en førstepræmie på 750.000 norske kroner.

Ulf Thoresen Grand International, der afvikles den 7. juli, karambolerer med en allerede planlagt start i Grand Prix-søndagens liga 1-finale, hvor der er 60.000 kroner til vinderen.

  - Vi har sigtet indstillet på hurtigklasseløbet om søndagen og Familien Clemmensen prioriterer Danmark, når der er løb, der passer.

  - Samtidig har de den dag Dream Kåsgård til start i Jydsk 4-årings Grand Prix, så jeg er ret sikker på at de vælger Aarhus, sagde Flemming Jensen tidligere på dagen til danskhv.

Den vurdering skulle vise sig at være helt korrekt.

  - Vi skal være ordentlige ved ham, så vi også har en frisk hest til næste år, lyder det fra medejer Morten Clemmensen tirsdag eftermiddag.

Dermed slipper Slide So Easy for mødet med Makethemark, Ringostar Treb, Vitruvio, og Gretzky B R, der alle har takket ja til løbet.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere