Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Nipozzano og Oliver Wilson vinder Sysav Voterlöpning - Jägersro 9.6.2019Foto: Kanal 75 TV

Kæmpe triumf for Nipozzano og Oliver Wilson

Nipozzano Vinder Sysav Voterloebning
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
09. juni 2019 15:44

Storløbssejr til den Marc Stott-trænede treåring, der scorede en førstepræmie på 600.000 sv.kr. efter sejren på Jägersro Galop. Yderligere to danske sejre på dagen.

Af Kim Nielsen

Der var storløbsdag i Malmö i dag, hvor der blev reddet Sysav Voterlöpning og Derby Trial Stakes for de treårige heste forud for Svensk Derby senere på sæsonen.

Med en samlet præmiesum på 1,2 mio. sv.kr. var Sysav Voterlöpning dagens hovedbegivenhed, hvor tre dansktrænede heste var med i startboksen, efter at Momento Carlras var udgået.

Bent Olsen-trænede Red Cactus var næstfavorit til godt fem gange pengene, medens Marc Stotts Nipozzano var spillet til 11 gange pengene. Løbets mindst spillede hest var Bolette Rosenlunds Mr Gunpowder, der ikke fik med udfaldet at gøre.

Irish Trilogy var klart førende i opløbssvinget, men fra køen kom flere heste i angreb med blandt andet Red Cactus i yderbanen. Mellem heste fandt Oliver Wilson plads til et angreb med Nipozzano, og så gik det stærkt. Langsomt men sikkert åd War Command-sønnen sin ind på den førende, og kort før mål gik den danske hest forbi til sejr med en længde.

Nipozzano Oploeb 9619

Udvendigt går Nipozzani og Oliver Wilson forbi Irish Trilogy på vej mod sejren. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galop.

Nipozzano ejes af fynske Michael Garbers, der kun har været få år i sporten. Det var den største triumf til dato for Nipozzanos ejer Migadan A/S, og førstepræmien på 600.000 sv.kr. luner godt på kontoen.

- Han har bare udviklet sig så meget hen over foråret. Han elsker Jägersro, så det er her, han skal løbe og tjene sine penge.

- Oliver red et perfekt løb. Han var cool undervejs, sparede på speeden og lod de andre gøre arbejdet. Og han fandt jo hullet, da han skulle – og så ”here we go”, lød det fra Marc Stott i sejrsinterviewet, der fortalte at næste opgave bliver et løb på den svenske Derbydag 14. juli.

Nipozzano Vindercirklen 9619

Stor glæde i vindercirklen hos fam. Garbers, Marc Stott og jockey Oliver Wilson efter Nipozzanos sejr. Foto: Team Marc Stott.

To andre danske sejre

De danske farver gik til tops yderligere to gange denne løbsdag. I Grönby Gårdscharkuteri Guldhandicap sejrede Bent Olsen-trænede No Comment med Elione Chaves på ryggen til 60.000 sv.kr. i førstepræmie.

Og i dagens afsluttende løb Anita på Börringe Bronshandicap gik sejren i Indika fra Tine Hansens træningskvarter redet af Rafael de Oliviera. Her var førstepræmien på 30.000 sv.kr.

No Comment 962019

No Comment og kredsen omkring hesten. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galop.

Dramatik i Derby Trial Stakes

Der var stor dramatik i Derby Trial Stakes. Midtvejs i løbet hørtes pludselig sirenen med tegn på af løbet var afblæst. Årsagen var, at traktoren ikke havde fået trukket startboksen helt væk fra banen. Nogle heste blev taget op, medens andre red inden om startboksen.

Der var stor forvirring, men løbet blev efterfølgende erklæret ugyldigt, og det rides i stedet for 24. juni.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere