Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Fyens specialisten meldes klar til opgaven

850_7563 Manchego
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. juni 2019 8:00

Med sejre i både H. C. Andersen Løbet og Fyensløbet i fjor så kan man vel godt betegne Dexterity-sønnen Manchego som en Fyens specialist. I dag skal Bente og Sara Slots nu 11-årige vallak forsøge at gentage succesen fra i fjor.

  -  Han ser meget godt ud og virker fin iorden. Vi var tæt på at pensionere ham i vinter, men han er så frisk og glad og han synes det er fedt at løbe væddeløb. Vi varierer træningen med vandtræning på stranden, fortæller Sara Slot som rider Manchego i aften og som har opdrættet og ejer hesten sammen med sin mor Bente.

850_7583 Manchego vindercirklenManchego har vundet ni sejre i karrieren. Her hædres den efter sejren i Fyensløbet i fjor. Foto: Gorm Foto.

Manchego som har været igang siden toårssæsonen har snart indløbet en million kroner i karrieren. Nøjagtig 962.805 kroner er det blevet til. I 76 starter er det blevet til ni sejre. Desuden andenpladser i Dansk 2000 Guineas i 2011 bag Cantenac, samt anden og tredjepladser i Breeders.

  -  Han er en meget ukompliceret hest som går både i blød og hård bane og som klarer de fleste distancer. I 2014 vandt han Michelets Mindeløb på Øvrevoll over de 2800 meter og året efter overraskede han mange ved at vinde over de 1600 meter. Sejren i Michelets Mindeløb er en af dem der betyder mest for mig, da han havde været halt i løbet af sæsonen så vi næsten havde opgivet ham, fortæller Sara Slot og fortsætter

  -  Jeg tror godt han kan være med fremme her. Han var lidt for frisk i årsdebuten på Klampenborg og han pullede masser kræfter væk. Desuden fik han en sten i øjet og derfor var han dårlig den dag.

Manchego starter i dagens andet løb Radisson Blu Hotel H.C. Andersen præsenterer H. C. Andersen løbet. Et løb Dexterity-sønnen vandt i fjor. 

Løbene på Fyens Væddeløbsbane starter klokken 17 og der er fem galopløb på programmet, heriblandt de traditionsrige Lensbaron Berners Ærespræmie og Karl K. Pedersen Mindeløb.

850_3579 ManchegoManchego vandt netop H. C. Andersen løbet i fjor og skal forsøge at gentage den bedrift i aften på Fyn. Foto: Gorm Foto.

 

  -  

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere