Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Frantz Praëm rykker teltpælene til NorgeFoto: Jesper Elbæk

Frantz Praëm rykker til Norge

Frantzpraemtraenerformand 031116
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
07. juni 2019 8:00

Travtræner på Fyens Væddeløbsbane Frantz Praëm rykker teltpælene til Norge, hvor han skal arbejde på Unghestsenteret i Vestfold tæt ved Jarlsberg Travbane.

Af Jesper Elbæk

Danskhv.dk har modtaget en kortfattet pressemeddelelse fra travtræner Frantz Praëm, som her bringes i sin helhed. Senere vil vi kontakte Frantz Praëm for en uddybning.

---------------------------------------------------------------

Pressemeddelelse fra travtræner Frantz Praëm

Som flere sikkert er klar over tog mit liv en meget uventet drejning i slutningen ‪af 2018, som jeg ikke selv var herre over. 

En drejning, der har stor indflydelse på mit liv og virke som travtræner, da det hurtigt blev klart, at jeg ikke længere kunne drive min trænervirksomhed på Holmegaarden i Taulov. 
Som en konsekvens af dette kom flere ideer og forslag om hvad fremtiden kunne bringe på bordet, og det blev drømmen om at bo i Norge (Larvik) en tid, der vandt.
Hvornår der lukkes ned i Taulov kommer der nærmere om i den nærmeste fremtid  - dog senest den 1/9-2019.
I skrivende stund har jeg ikke noget job i mit nye hjemland, men har lavet en mundtlig aftale med travtræner Kåre Andersen der driver www.unghestsenter.no nær Jarlsberg Travbane, hvor de heste vi  har i familien kan stå opstaldet, og hvor der er fine træningsmuligheder.
Tak til hesteejere - til kolleger og venner - for jeres opbakning i min tid som travtræner og som formand for Trænerforeningen af 1909.
Jeg håber på en lys fremtid for dansk travsport med lanceringen af Derby25.dk. Jeg vil ihverfald følge spændt med, fra “sidelinjen” og kommer også helt sikkert til at besøge danske baner med vore heste. 
 
Med venlig hilsen
Frantz Praëm

---------------------------------------------------------------

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere