Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Chock Nock og Björn Goop vinder derbyet, tæt fulgt af Cool ShadowFoto: Burt Seeger

Dansk styrkeduel på svensk grund

CHOCK NOCK 11I8784
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
25. juni 2019 15:21

De danske heste udgør halvdelen af feltet, når Jægersro Travbane i aften afvikler Midsommarstayern. To af dem står med topchance.

Af Claus Juncker

Derbyvinderen Chock Nock og stærke Andre Ward er blandt forgrundsfigurerne i aftenens Midsommarstayern på Jægersro, hvor også Apollo Damgård og Dekadent K er til start.

Både Chock Nock og Andre Ward er styrkebetonede og må formodes at have fordel af den 3.140 meter lange distance. De to hestes resultatrækker er ikke imponerende, men de har så absolut ikke haft heldet på deres side, og er begge bedre end resultaterne indikerer.

Efter nogle fine opbyggende løb blev Chock Nock senest brugt hårdt i løbets indledende fase i et forsøg på at komme til spids, og selv om den efterfølgende fik et løb i vinderhullet, var tredjepladsen i 1.13,4a/2.640 meter så absolut godkendt.

Med fire løb i kroppen efter lang pause er formen for alvor ved at indfinde sig hos Steen Juuls derbyvinder. Men gode ben er også en nødvendighed, hvis førstepræmien på 30.000 svenske kroner skal havne i Osted, for 20 meter foran starter Flemming Jensens Andre Ward, der helt misvisende står uden ettaller i resultatrækken.

  - Han galoperede en topplacering væk på Åby senest, men er skoet om til i dag og holder fin form. Han har været lidt uheldig, og vi venter på at han igen viser det han kan, siger Flemming Jensen fra transporten på vej mod Malmø.

I alt 15 dansktrænede eller -kørte heste er til start på Jægersro tirsdag aften.

1. løb – 2.140 m voltestart – kl. 18.30

4 Easy Peak – Steen Juul (Markus Elo Aki)

2. løb – 2.140 m voltestart – kl. 18.53

6 Live Ohio H.M – Michael Lønborg (Gitte Madsen)

7 Expensive Attitude – Peter Untersteiner (Christian Lindhardt)

8 Exit To Heaven – Birger Jørgensen (Jan Friis)

3. løb – 1.640 m autostart – kl. 19.15

2 Aqua De Vie – Steen Juul

3 Stella Newmen – Flemming Jensen

4. løb – 2.140 m autostart – kl. 19.38

3 Believe In Fate – Søren Boel (Christian Clausen)

4 Dekanen K – Henriette Larsen (Jan Friis)

6. løb – 3.140 m voltestart – kl. 20.22

4 Andre Ward – Flemming Jensen

5 Dekadent K – Christoffer Eriksson (Steen Juul)

7 Apollo Damgård – Axel Jacobsen

8 Chock Nock – Steen Juul

7. løb – 2.140 m autostart – kl. 20.44

2 Dandit – Axel Jacobsen

5 Betula Derm – Ken Ecce

9. løb – 2.140 m autostart – kl. 21.23

5 Ale´ Pride Gar – Peter Untersteiner (Christian Lindhardt)

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere