Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

American Night og fem galopløb lørdag på Fyn

850_7539 Fyensløbsdagen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
13. juni 2019 14:00

Der bydes på fart og spænding fra fuldblodshestene krydret med amerikansk tema, når Fyens Væddeløbsbane lørdag klokken 17 afvikler endnu en afvekslende løbsdag hvor publikum bliver forkælet.

Af Henrik Brendholdt

Røgen har knap lagt sig siden den flotte familiedag i lørdags på Fyens Væddeløbsbane, før der igen bydes på fin sport og fine events på banen.

Fem velbesatte og åbne galopløb er på programmet lørdag, hvor traditionsrige løb som Karl K. Pedersens Mindeløb, Hotel SAS Radissons HC Andersen løb og Lensbaron Berners Ærespræmie er på programmet.

PRINCETON_11I1882Den lokale træner Bolette Rosenlund starter Princeton i Karl K. Pedersens Mindeløb. Foto: Burt Seeger.

Indimellem løbene bliver publikum underholdt i bedste "amerikanske stil" .

Det lokale amerikanske fodboldhold Odense Badgers viser deres sport frem. Svendborg Gymnastik Forenings cheerleaders underholder og ti amerikanerbiler kører på travbanen og udstilles på publikumsarealet. Dette bliver krydret af soul musik fra den lokale musiker Chris Grey og amerikansk inspireret mad i banens restauration.

american-football-63109_1280Imellem anden og tredje løb bliver der opvisning i amerikansk fodbold af de lokale Odense Badgers.

Der et gratis entre til løbsdagen og de 500 første personer på banen modtager en voucher til en gratis cheeseburger på McDonalds. 

Dagens program:

Kl. 17.00: 1. løb

Kl. 17.10: Soulmusik - Chris Grey og fremvisning af amerikanerbiler

Kl. 17.30: 2. løb

Kl. 17.40: Amerikansk fodboldopvisning. Mød spillerne bagefter

Kl. 17.40: Soul musik fortsat med Chris Grey

Kl. 18.00: 3. løb

Kl. 18.10: Cheerleader opvisning.

Kl. 18.30: 4. løb

Kl. 19.00: 5. løb

am (002)Flotte amerikanerbiler fremvises lørdag på Fyens Væddeløbsbane

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere