Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Dream GirlFoto: Gorm Foto

Var det årets derbyvindere?

Dream Girl
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. juli 2019 20:42

Hovedbegivenhederne denne fredag eftermiddag i Odense var Derbyoptakten for hingste og vallakker og Vejen til Hoppederbyet for hopperne.

Af Anker Michael Thomsen

Der er i skrivende stund fem uger til året Derbyweekend og spørgsmålet er om vi i dag blev klogere på, hvem der er favorit til at løbe med hæder, laurbærkrans og evig plads i historiebøgerne?

Den åbne afdeling gav sejr til Dontpaytheferryman der med Birger Jørgensen, her vandt sin første sejr i 13 måneder.

I løbet blev spidsen hurtigt overtaget fra Dream Of Success og siden lå Færgemanden lidt på, men ikke mere end den stadigvæk havde kræfter til at være en overlegen vinder foran Dream of Succes og en godt spurtende Diamant Østervang.

Løbet blev desværre lidt intetsigende i forhold til hvor hesten står, da de på papiret værste danskfødte konkurrenter fik passive løbsoplæg.

Det skal dog ikke tage pynten af den vindende ekvipage, der med vindertiden 1.13,5 viser, den er på rette vej imod den sidste søndag i august.

DONTPAYTHEFERRYMAN 19719

Dontpaytheferryman var tilbage på vinderpladsen for første gang siden juni sidste år og sænkede sin rekord over normaldistancen til 1.13,5. Foto: Gorm Johansen.

Første sæsonsejr til Dream Girl

Hos hopperne blev vi vidne til et fantastisk opløb mellem den førende undervejs Dream Girl og den rygkørte Daniella Gardenia.

Fra start var der en hård spidskamp mellem Dream Girl og Doyouwishdiamond. Begge heste gik i fuld fart rundt det første sving og der manglede ikke mange centimeter, for den udvendige Doyouwishdiamond kunne gå til spids, men en fair kørende Morten Friis måtte opgive hans forehavende og trække ned i ryg.

De første 500 meter gik efter 1.09,7. siden lå feltet på linje den næste km og der skete ikke noget, før Doyouwishdiamond igen gik til angreb. I opløbet rykkede Dream Girl væk og det gav plads til Daniella Gardenia, der kom virkelig tæt på.

I vindercirklen kunne Nicolaj Andersen dog fortælle at sejren var mere sikker end det så ud til og han føler sig godt rustet til sidste lørdag i august måned.

Ejer af Dream Girl er Team Lunden, så nu venter der snart igen lodtrækning om pengepræmier til de heldige ejere.

De øvrige løb

I første løb blev vi vidne til en rigtig flot præstation af den vindende hest Ever So Clever der med Rene Kjær i sulkyen var ganske overlegen.

Den Gitte Madsen trænede hoppe fik et afventende løb nede i feltet den første omgang. Siden trak kusken sin hest ud til angreb på den førende Explosive Line og den blev hurtigt et let bytte. Ned af sidste langside blev spidsen overtaget og resten af løbet var ren legeværk.
Efter en galop fra start kom Echo Hill godt tilbage og tog andenpladsen og på tredjepladsen kom en optimal kørt Euro Girl Gardenia.

Indtil nu har E årgangen været præget af mange gode hingste, men hopperne begynder nu også at røre på sig,

Rene Kjær igen

Kort før start på andet løb måtte favoritten No Soup For You slettes på grund af opstået halthed. Det betød at spillernes favorit nu i stedet for blev Bobbi Khan, der stod alene fra spids.

Der måtte 3 startforsøg til, førend feltet kom afsted. Spidsen blev naturlig nok taget og Bobbi Khan og der blev Ens Snapshot vallakken resten af løbet. Træner og ejer er Hans J. Kristensen og i sulkyen sad Rene Kjær.
Andenpladsen gik til en forbedret Deep Purple og tredje blev Diva Ice.

Vinderodds på 9,36

Tredje løb var et sprinterløb for klassen op til 450.000 kroner.  

Fra start tog medfavoritten Bella Højgård spidsen men allerede forbi publikum kom Champions Peak og Steen Juul frem og overtog fronten. Med 800 meter igen gik Quality Fighter op udvendigt og satte tryk på den førende. Ind i opløbet begyndte kusken Jan Dahlgaard at gynge i sulkyen bag sin hest og parret gik forbi til en sikker sejr. Bella Højgård fik sent plads og nåede derfor kun frem til tredjepladsen.

Baneprogrammet havde tippet Quality Fighter som vinder. Odds blev 9,36.

Galop for storfavoritten

I fjerde løb måtte vi igennem en omstart, da Carlsson og Birger Jørgensen ikke efterlod plads til Amerian bag startbilen.I den gyldige start blev det til galop til kæmpefavoritten C You Again, der nok ikke havde fordel af omstarten.
Til spids gik så Carlsson og der blev den resten af løbet. Efter sin galop kom C You Again flot igen og tog andenpladsen, som tredje så vi en godt spurtende Orval.

 

Sejr til Dyrlægens hest

Cash FLow

Cash Flow - Fotograf: Gorm Foto

Femte løb fik også Birger Jørgensen på vinderpladsen. Denne her gang bag den Flemming Jensen trænede 5 årige hoppe Cash Flow.

Spidsen blev fra start taget af Trophygirl og hurtigt kom Cash Flow op udvendigt og resten af vejen skete der ikke det store i løbet.En af favoritterne Attila havde problemer med svinget efter dommertårnet og den galopperede der med 900 meter igen.

Andenpladsen gik på afstand til Created Face og tredje blev Bimse Cloc.

Ejer og opdrætter af Cash Flow er offervillige Flemming Reinholdt, der i daglig tale på JVB med reference til hans erhverv, kun bliver kaldt dyrlægen.

Sejr til ny ejer

Haha Ha

Haha Ha - Fotograf: Gorm Foto

Da startvognen slap feltet løs til ottende løb, var det med galop for favoritten Volleyball som følge. Spidsen blev taget Haha Ha der havde Kasper K. Andersen i sulkyen. Ned i ryg gik Only Teardrops og så skete der ikke meget i løbet, førend der manglede en omgang, hvor Concorde Flamingo kom frem i dødens.
Der kom ingen angreb bagfra, så i opløbet kunne kusken trække fra til kort men sikker sejr foran Only Teardrops og en godkendt T Bird Malou som tredje.

Signe Holst er den stolte ejer og hun kunne i vinderinterviewet fortælle at det er hendes første travhest.

Formløb eller klassen?

Niende og sidste løb fik fra start Lille Du til spids. Over den lange 2640 meter distance gik de fleste konkurrenter ind på en lang linje.Med et par omgange igen gik Royal Simoni frem i en blød dødens. Foran var det dog stadigvæk Lille Du der førte feltet an. Da feltet gik ud på sidste omgang, var den førende 20 meter foran de øvrige og det forspring blev kun øget resten af vejen.

På lang afstand kom Cést Tout og Whitney T ind som henholdsvis anden og tredje. Med den sejsmargin ligner det en hest, der er klar til klassen.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere