Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Lillian Uglebjerg starter heste på Karlshamn onsdag middagFoto: Martin Timm Holmstav

Karlshamn siger Bienvenue til Uglebjerg

Lillianuglebjerg 180818
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
17. juli 2019 7:15

Willkommen, Bienvenue, Welcome. Aarhus-træner Lillian Uglebjerg er på langtur til Karlshamn med to heste. Butterscotch og..... Bienvenue.

Af Jesper Elbæk

Netop Bienvenue er den hest, som turen til Karlshamn er bygget op omkring, men hvordan finder man på at tage den lange tur fra Hørning ved Aarhus til Karlshamn på den svenske østkyst?

- Jamen faktisk er der ikke meget længere, end hvis vi skulle til Axevalla. Vi sejlede Grenå-Warberg i nat, og så er der godt tre timer fra færgen til Karlshamn, så det er såmænd ikke så slemt, fortæller Lillian Uglebjerg til Danskhv.dk.

- Vi har fået at vide, at der er "Asaa-Pandrup"-stemning deroppe, og løbene afvikles i forbindelse med deres byfest, så onsdag aften skulle vist være ret så festlig. Vi kører dog hjem efter løbene onsdag, for det er en lang tur denne gang, idet det ikke passer med færgen. Så vi må nedenom, fortæller Lillian Uglebjerg, som har hyret den svenske catchdriver Jörgen Sjunnesson til begge hestene.

- Ja, "Sjunne" siger, at hestene godt vil kunne finde rundt på Karlshamn. Det er en 800m-bane med forholdsvis korte langsider og bredere sving end vi kender det fra f.eks. den gamle Skive-bane. Bienvenue (9. løb) er hurtig fra start, så jeg håber han tager spids og fører længe. Butterscotch (2. løb) er også hurtig fra start, men der er et par gode konkurrenter imod, så den bedste chance må være Bienvenue. Men vi tager det som en oplevelse, og jeg glæder mig til at se, hvad det er for noget, afslutter Lillian Uglebjerg. 

Mange bornholmere til start

Som det fremgår af kortet herunder, så ligger Karlshamn ikke specielt langt fra Bornholm, og der er da også en del deltagere fra solskinsøen til start.

Karlshamn Placering

3. løb Speedy Globe og Cool Vacation
4. løb Playboy Face
7. løb Von Gladiator og Goal Tooma
9. løb Sladdie og Wilbur

Torsdag starter Wega Wang som eneste dansktrænede hest. Løbene starter allerede kl. 12.20 og et program til begge dage findes på www.travsport.se under "Tävlingar".

 

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere