Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Thomas Bonde modtager publikums hyldestFoto: Ole Hindby

En 12'er på en skala fra 1 til 10

DJ Okay070719bonde 1000
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
07. juli 2019 17:48

Stort show da lokale DJ O'Kay med Thomas Bonde vandt Jydsk 4-årings Grand Prix Consolation.

Af Niels Jørgensen

»Vi ville gerne have været med i finalen, men consolationen var det hesten havde ret til og var klar til, så det var dejligt at det lykkedes i dag,« sammenfattede DJ O'Kays ejer og opdrætter Gert Fabricius Rasmussen, da DJ O'Kays sejr og 37.500 kroner i Jydsk 4-årings Grand Prix Consolation var en realitet.

For Thomas Bonde havde hesten liftet med i ryg bag førende Darwin Ice for siden at komme fri midt i opløbet og skyde frem til sejr med en længde til Donato Hyrdehøj og tredjepladsen Denimcowboy.

DJ Okay070719oploeb 1000Med venstre arm triumferende i vejret skærer Thomas Bonde målstregen med DJ O'Kay i Jydsk 4-årings Grand Prix Consolation. Foto: Ole Hindby

Og så var der show. Thomas Bonde er en mand der forstår at nyde stunderne med succes, og animeret af et veloplagt publikum blev der både jublet og sprøjtet med champagne.

»I prøven blev det helt forkert. Jeg ville gerne have kørt et rygløb, men hesten er lynhurtig fra start og jeg sad lige pludselig i tredje spor i første sving. Derfra vinder man ikke løb, så jeg måtte bruge ham en smule hårdt,« forklarede Thomas Bonde baggrunden for "nullet" i protokollen den dag.

»Hesten havde også haft et uheld inden den start, så vi havde ikke kunnet trænet helt som op til i dag,« tilføjede Bondemanden og nød i fulde drag sejren:

»På en skala fra 1 til 10 er dette vel en 12'er med alle disse mennesker, glade ejere og en dejlig hest,« jublede Thomas og erklærede sig klar til at skue frem mod næste store mål:

»På forhånd havde jeg egentlig tænkt, at vi nu skulle tjekke hesten lidt op. Det gør vi nok alligevel, men ellers er det noget der hedder derby om godt og vel halvanden måneds tid. Det skal vi have ham forberedt til.

DJ Okay070719overrkch 1000Den skal skylles ned, tænker Thomas Bonde efter sejren med DJ O'Kay. Til venstre hestens ejer og opdrætter Gert Fabricius Rasmussen. Foto: Ole Hindby

DJ Okay070719champagnekamp 1000To kåde drenge. DJ O'Kays ejer Gert Fabricius Rasmussen giver Thomas Bonde et champagnebad. Foto: Ole Hindby

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere