Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Red Cactus efter sejren i Svensk DerbyFoto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Dubai-tur var forberedelse til Svensk Derby

Red Cactus 1278
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
17. juli 2019 22:00

Det var en målrettet plan skabt af træner Bent Olsen og hesteejer Lone Kaj-Nielsen der i søndags lykkedes til fulde da Red Cactus gik til tops i Svensk Derby og sikrede dansk galopsport den første sejr siden 1996.

Af Henrik Brendholdt

Alt gik op i en højere enhed søndag eftermiddag på Jægersro Galopbane, da Eddie Pedroza og Red Cactus skød frem indvendig i opløbet og vandt en sikker sejr i Svensk Derby 2019 og sikrede sin ejer Lone Kaj-Nielsen en førstepræmie på hele 1.092.300 kroner

Red Cactus 1250 X3Red Cactus (til højre) går frem langs rails til sikker sejr for Eddie Pedroza. Også dansktrænede Queen Rouge/Oliver Wilson, som rides med blå hue, blev en fin tredje i Svensk Derby. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

  -  Han er jo købt med henblik på Svensk Derby. Vi har manageret ham målrettet mod netop Svensk Derby. Dubai-turen i vinters var forberedelse til netop det løb, fortæller træner Bent Olsen og fortsætter

  -  Det var en fantastisk sejr og det var stort må jeg nok indrømme. Pengemæssigt er det her, det største jeg har oplevet i karrieren. Mine to sejre i Dansk Derby er også højt rangeret. Han er en fantastisk hest. Helt i særklasse. Mener dog han viste 90-92 i handicap i søndags.

Red Cactus har nu indløbet hele 1.733.358 kroner i kun 12 starter, hvor de fire er vundet. 

  -  Jeg regner med næste start bliver i Hurricaneløpning og så håber jeg på en tur til Dubai til vinter med ham. 

Bent Olsen kan efter weekendens derby sejr være på vej mod sin bedste sæson nogensinde. Staldens heste har indløbet næsten 3,7 millioner kroner her midt i sæsonen 2019. Olsens rekord er på knap 5,6 millioner kroner.

Red Cactus 7200Makkerparret Bent Olsen og Lone Kaj-Nielsen i vindercirklen efter sejren med Red Cactus i Svensk Derby Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

  -  

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere