Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Catch Me A Winner vinder for Steen Juul i BillundFoto: Kjeld Mikkelsen/KM FOTO

Catch Me A Winner på speed

Catch Mea Winner 110719
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
11. juli 2019 17:40

Steen Juul valgte at tilbringe denne torsdag aften i Billund, og fik vinderbuket med hjem allerede i 1. løb, hvor Catch Me A Winner speedede forbi konkurrenterne i opløbet.

Af Jesper Elbæk

Der var ikke så meget at diskutere, for Cody fik lov til at tage spids fra start, slap hurtigt til Flemming Jensen bag Batman S H, som efterfølgende fik lov til at bestemme. Med men 500m til mål, trak Steen Juul i højre line bag S J's Caviar-sønnen Catch Me A Winner, som bare sprang frem til sikker sejr i 1.15,1a/1900m foran Cody og Batman S H.

2. løb gav sikker sejr til Flemming Jensen med Eros Zola. Det var første start i Jensens regi, tidligere fik Zola Boko-sønnen jo havren serveret hos Aalborg-træner Peter Jensen, som er ved at afvikle sin trænervirksomhed.

Diamond P havde spids for Birger Jørgensen, men en overoptimistisk konkurrent uden resultater trykkede på det første stykke vej, og det kostede nok en topplacering. Jeppe Juels favorit Echo Hill smed det hele væk med galop fra start, men vi bemærkede en positiv Colorado Laser med Johnny Jørgensen, som kom tæt på til slut.

Flemming Jensen var godt tilpas, da han med blomsterbuketten i hånden vendte tilbage til Fast Track-reporter Nicole Marsing.

- Det var en rigtig fin hest ham her. Velskolet så der skal lyde en stor cadeau til Peter Jensen. Jeg satsede aldrig noget som helst med ham, det var første gang i åbent hovedlag, og jeg håber han kan lave lidt i årgangssammenhæng, sagde Flemming Jensen.

3. løb gav start-til-mål sejr til Bent Svendsen med Dreamcatcher K J, som aldrig nogensinde var i farezonen for at tabe. Tabte en topplacering senest i Aalborg, da vattet blev trukket, men det var slet ikke nødvendigt her i Billund, hvor sejren blev helt let foran Eddie Brogård og Livi Midnight.

Dreamcatcher _K_J_110719Dreamcatcher K J var sikkerheden selv for Bent Svendsen efter devisen "spids og slut". Foto: Kjeld Mikkelsen/KM Foto.

I 4. løb så alting klar ud for førende Django Cæsar, men med 200m fik Wild Fire Bell frit løb fra tredje par indvendigt, og så gik det stærkt! Golden Globe-sønnen speedede som en dæmon for Marc Bæk Nielsen, og ti meter før stregen gik den forbi Django Cæsar. Vindertiden 1.15,5a/1900m, og Wild Fire Bell trænes af Marc Bæks sambo og kæreste Marie Søndergaard Andersen.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere