Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Ny professionel galoptræner på Jydsk Væddeløbsbane

Jydskderbyconsolation170617 1000
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
24. januar 2019 13:03

Når Jydsk Væddeløbsbane fredag den 12. april skyder en ny galopsæson igang, så bliver det med en ny professionel galoptræner i staben.

Det er dog ikke et nyt navn, men en dame som har haft sin gang på banen siden hun blev født

  -  Jeg kom ind i galopsporten for 40 år siden og har redet galopheste siden jeg var 14 år, fortæller den nu professionelle galoptræner Tinna Hovgaard.

Den 53-årige Tinna Hovgaard indløste onsdag sit nye licens, efter hun en årrække har stået registreret som amatørtræner på Jydsk Væddeløbsbane og hun bliver den sjette professionelle træner med tilknytning til banen. De øvrige er Kaj Sørensen, Marc Stott, Torben Christensen, Birgitte Nielsen og Jane Grove.

thumbnail_DSC_5911 EnzoTinna Hovgaard er ny professionel træner på Jydsk Væddeløbsbane. Foto: Ole Hindby

   -  Jeg kører videre med de samme faciliteter som jeg har haft de seneste sæsoner. Dog lejer jeg to folde, så mine heste kan gå ude mange timer om dagen.

   -  Fra starten bliver det mine og mine forældres heste jeg træner, men det kan jo være der kommer nye til efterhånden.

Tinna Hovgaard har de sidste 18 år arbejdet som socialrådgiver og har desuden indtil fornylig haft et virksomhedscenter på banen for unge mennesker med fysiske og psykiske problemer

  -  Jeg har levet og åndet for galopsporten i mange år og jeg synes det er fedt at stå på banen, fortæller den nu tidligere amatørtræner og rytter

  -  Jeg rider selv hestene i træning men jeg er blevet for gammel til at ride løb.

thumbnail_DSC_5897 EnzoChinese Mandarin-sønnen Enzo har vundet fem sejre for Tinna Hovgaard de seneste sæsoner. Foto: Ole Hindby

Håber på at vinde Petit Prix

Træneren har lige nu tre heste i stalden og især en har hun store forventninger til

  -  Jeg håber da på at vinde Petit Prix med Pipi (Pistachio-Pineau). Hun blev skadet sidst på sæsonen og kom ikke ud som toåring. Hun er blevet stærk og bred og har arvet moderens hurtighed.

   -  Derudover har jeg Enzo som vandt en sejr i fjor og så skal Shamsin nok ud og starte nogle gange.

Tinna Hovgaard har haft mange gode oplevelser indenfor sporten og nævner følgende som de største

  -  Jeg husker Calles (red. New Caladonias) sejr i Champion Sprint med Frederik Johansson, samt Shamsiins sejr i Albani Store Sprint, som nogle af de største oplevelser indenfor galopsporten, slutter Tinna Hovgaard af

WideRangingÅretsHestTinna Hovgaard-trænede Wide Ranging blev "Årets Galophest" i Aarhus i 2015. Foto: Ole Hindby.

Af Henrik Brendholdt

 

  -  

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere