Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Flemming Jensen.Foto: Burt Seeger.

Sølv og bronze til Jensen

Jensen, Flemming, dragt 2017
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
07. februar 2019 6:30

Det blev ikke til sejr for Flemming Jensen ved onsdagens V86-løb på Åby. Men turen indbragte trods alt 46.000 svenske kroner efter en anden og en tredjeplads til Stella Newmen og Aqua Photo.

Stella Newmen var med i spidskampen, men endt i andet par indvendigt. Det blev til tredje par indvendigt, da Conrad Lugauer efter startfejl kom farende med favoritten Ferrari River og overtog spidsen med en omgang tilbage.

I opløbet forsøgte Flemming Jensen angreb, men Ferrari River var i særklasse og sejrede sikkert foran en godt afsluttende Stella Newmen, der fik 35.000 svenske kroner for andenpladsen. Se løbet her.

I det efterfølgende løb skulle Aqua Photo prøve kræfter med den svenske konkurrence for første gang i knap et par år. Igen kørte Flemming Jensen et afventende løb, for så at sætte angrebet ind i slutfasen. Det bed godt for S J’s Photo-sønnen. Men i en tæt opløbskamp blev det kun til en tredjeplads til en værdi af 11.000 svenske kroner. Se løbet her.

Aqua Photo Tredje Paa Aaby

Trods en fin afslutning rakte det kun til en tredjeplads til Aqua Photo og Flemming Jensen i V86-løbet onsdag aften. Foto: Kanal 75 TV

Det blev således til et samlet udbytte på 46.000 for turen over Kattegat – ikke så ringe endda.

Af Kim Nielsen  

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere