Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
René Jonassen.Foto: US Photo.

Rene Jonassen – det stabile kort

Jonassen, René
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
10. februar 2019 8:00

Den 49-årige Charlottenlund træner leverer som regel fire til seks spillebrikker på sin hjemmebane hver eneste løbsdag. I dag har han fire køreture, hvor der måske ikke er oplagte vinderchancer imellem. Men alle er solide pladschancer.

Han stabler måske ikke sejre på samlebånd. Men han er stabiliteten selv og er som regel i hvert fald i præmierækken og ofte også i triorækken med sine heste. Og sejre kommer der da også ind imellem – som regel en 20-25 stykker på årsbasis.

Til trænerkommentarerne på FastTrackRacing.dk har René Jonassen udtalt, at Champ Olympic i dagens 9. løb er hans bedste chance, hvor han håber, at et norsk hovedlag kan få hesten op på beatet igen. Som 3-års var den tredje i Grand Circle, men sidste sæson har den skuffet træneren. Måske kommer vendepunktet i dag.

I Vinterstrabadsen over 2.500 meter har René Jonassen et godt udgangspunkt med spor 1 for formstærke Vanneau Wib. Kusken forventer at køre løbet i spids. Og får han lidt fred i front stiger chancerne for at stå imod de klasseheste, der starter fra tillægsvolterne i form af Teodor og Global Strategy fra 20 meter og Amazing Dynamite og Rocky Egedal fra 40 meter. Atletico fra spidsvolten kan også blande sig.

Vanneauwib 6801 181216

Vanneua Wib og René Jonassen efter seneste sejr i december. Den har været blandt de tre i de senester fire starter, så formen er i top. Foto: Martin Timm Holmstav.

De to sidste køreture er i første løb med egentrænede Diadem, der er en outsider. Og så kører han 12-årige Pommeau Simoni, som de sidste mange starter har haft nevøen Tobias N. Jonassen i sulkyen. Med rette hoved på, har den stærke hest altid chance.

Cody S havde halsbetændelse

Stalden bedste hest Cody S startede for en uge siden i V75-finalen på Jägersro. Efter en fin rejse i andet par udvendigt, var der slet ikke det samme tryk i hesten, som da den vandt en af de indledende afdelinger. Og det var der en forklaring på.

- Da vi kom i stald hostede hesten. Og det viste sig, at den havde en halsinfektion, som den nu er under behandling for.

- Det er staldens bedste hest, og når den er klar igen, vil vi atter forsøge lykken i Sverige, fortæller René Jonassen.

Cody S

Cody S og René Jonassen ved sejren i Derbyweekenden. Foto: Burt Seeger.

Flere 3-åringer på vej

Træningslisten tæller i øjeblikket 17 heste med en fornuftig blanding af ældre løbsheste og ungeheste. Fire toåringer og fire treåringer er i Jonas’ træning, og et par af treåringerne er snart klar til debut.

- Ellerslie Downs og Eureka Downs er begge godkendt i prøveløb, og de kommer nok til start i marts. Emil Mosebo er lige efter med forventet start i april, medens Everybodyloveseddy er noget senere udviklet end de tre andre.

Blandt de fireårige heste havde træneren store forventninger til Dream Lady Dream. Men Broad Bahn-datteren har endnu sin første sejr til gode.

- Den var min største skuffelse sidste år. Den startede karrieren fornuftigt. Men den mangler stadig en del forståelse, når den er blandt andre heste, slutter René Jonassen, der forventer, at hoppen er tilbage i løb i april efter vinterpausen.

Baneprogram, trænerkommentarer samt ekspertanalyse til dagens løb på Charlottenlund finder du på FastTrackRacing.dk.

Af Kim Nielsen

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere