Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
CD vinder Dansk Hoppekriterium for Birger Jørgensen - 8. oktober 2017Foto: Burt Seeger

Årgangshoppe til Frankrig

C D 171008
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. februar 2019 10:02

C D skal den kommende tid prøve kræfter på de franske væddeløbsbaner. Netop nu er hun på vej til Jean-Michel Bazires træningskvarter.

Efter den succesfulde anpartsstald Stald Challenger 2016's opløsning ved årsskiftet er hovednavnet C D blevet i Kaj Jensens træning. Nu sendes kriteriumhoppeløbsvinderen dog syd på, hvor den efter planen skal i aktion i forbindelse med, at det hårde vintermeeting slutter.

  - Udfordringerne er bedre i Frankrig end i Danmark, hvor der kun er hurtigklassen. I Frankrig gør hendes præmiesum (734.900 kroner, red.), at hun kan starte, og hvis hun så løber lidt med op, er der flere penge at hente på nogle af Frankrigs lidt mindre baner, fortæller Kaj Jensen, der ikke lægger skjul på, at han sætter stor pris på at han i sin tid beholdte hesten i træning:

  - Det er en hest, jeg har været meget glad for. Hun er en stærk lille krabat, og hun er bevidst trænet hårdt den sidste tid. For hvis man skal kunne gøre sig gældende i Frankrig, skal man have en vis hårdhed. Men tiden vil vise, om det dur. Ellers er der kun 12 timer hjem.

Boks ved siden af Valokaja

Ingen ringere end danskopdrættede Valokaja Hindø får C D til nabo, der siden den i efteråret ankom til Frankrig har vundet seks af ti starter og kørt godt en million danske kroner ind.  

- Valget er faldet på Bazire, i og med han har gjort det så godt med Valokaja Hindø. Og den har også brugt den første del af sit liv på Hovhedegård, så nu har C D fået en boks ved siden af ham, afslutter Kaj Jensen. 

Af Camilla Halldorsson

 

   

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere