Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Årets hest går i avlen

DSC_4558 Efesos
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. februar 2019 10:30

Den blev i januar måned hædret som årets galophest i Danmark ved Hestesportens Galla. Nu her en måned senere har ejerkredsen Odessa Racing Club besluttet at Efesos har afsluttet sin løbskarriere og fortsætter karrieren som avlshingst.

Royal Experiment-sønnen Efesos følger dermed i sin fars fodspor og skal samtidig udstationeres samme sted som faderen var, hos Mette Fruergaard i nordjylland.

Efesos fik en alvorlig seneskade sidste efterår, da den startede i Fyensløbet og selvom hingsten er kommet sig godt over skaden og drøner rundt i folden hos galoptræner Bolette Rosenlund på Fyn, så har ejerkredsen besluttet at det er slut med væddeløbskarrieren

   -  Det var da en meget svær beslutning som er blevet overvejet nøje. Vores dyrlæge giver ham stadig kun 20-30% chance for at han holder til væddeløb, fortæller medejer Jes Henneberg og fortsætter

   -  Derfor er vi kommet til den erkendelse at vi overfor træner, jockeys og ikke mindst Efesos selv kan forsvare at udsætte ham for hårde topvæddeløb igen, hvor gerne vi end ville ønske at se ham på Klampenborg, altid med ørerne fremme og i front af sine løb. 

Efesos som er opdrættet hos Stutteri Nova har haft en flot karriere på væddeløbsbanerne, hvor den startede sin karriere hos Marc Stott og op til sin fireårssæson flyttede til Bent Olsen på Klampenborg Galopbane. 

EFESOS_MGL2800Der var glæde hos træner Bent Olsen, som havde stor succes med Efesos, efter sejren i Gruppe 3 løbet Boutique Bolou Scandinavian Open 2018. Foto: Burt Seeger

Det blev til 29 starter i karrieren for den seksårige hingst, hvor den vandt de 11 og indløb 917.063 kroner og præsterede et generalhandicap på 91.

Det blev til starter i Dubai sidste vinter og toppen af kransekagen var sejren i Boutique Bolou Scandinavian Open Championship(Gr 3) med en førstepræmie på 250.000 kr. lørdag den 11. august i fjor.

EFESOS_11I5942Efesos tog en flot sejr i Scandinavian Open på Klampenborg Galopane, hvor den bla. besejrede Suspicious Mind. Foto: Burt Seeger.

Af Henrik Brendholdt

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere