Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Big Flirt og Peter Ø. Andersen - Aalborg 22.11.2019Foto: Hesselborg Foto

Friis-stalden kan afgøre årets hest-kapløb

Big Flirt 221119
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. december 2019 7:30

Lykkes det for Big Flirt at vinde eftermiddagens 1. løb på Racing Arena Aalborg vil hesten ligge lunt i svinget i bestræbelserne på at blive årets travhest.

Af Niels Jørgensen

Morten Friis sidder med flere trumfer på hånden når det kommer til afgørelsen ved kapløbet om at blive årets travhest i Aalborg.

Aktuelt er C You Again førende, men tre heste har chancen for at passere C You Again. Det handler om One Boy, Big Flirt og Draco.

Big Flirt trænes af Friis-stalden i Skive, der som bekendt også har en finger med i spillet angående Torben Grøns C You Again, der køres af Morten Friis.

»Lige nu står C You Again bedst til. Den starter igen 31. december. Der er et løb hvor hesten står perfekt inde,« siger Morten Friis.

Begrebet "at stå perfekt inde" må her siges at stemme. C You Again har indløbet 209.700 kroner og der er loft ved 210.000 kroner i det omtalte løb. Samtidig har C You Again en skræmmende Aalborg-statistik. Årets hidtidige fem sejre er vundet i fem forsøg.

»C You Again går altid gode løb i Aalborg, men det har også flasket sig 100 procent. Hesten har ikke været dårlig andre steder end i København. Det er en hest med høj klasse, så den klarer sig alle steder,« siger Morten Friis.

»Står også godt d. 31. december«

Friis-stalden kan imidlertid egenhændigt maksimere presset på C You Again såfremt Big Flirt sejrer for Peter Ø. Andersen i eftermiddagens 1. løb. Det vil i givet fald være femte sejr i år i Aalborg, og med en andenplads ved siden vil det indebære føring, forudsat at One Boy ikke samtidig klarer at give 60 meter forud og vinde formløbet.

»Big Flirt er også en hest som virkelig har gjort det fantastisk i år. Hvis han vinder et løb mere så har han chancen, men bare det være med i kampen er et tegn på, at hesten har gjort det godt. Big Flirt står også rigtig godt i et amatørløb 31. december så det er perfekt. Vi håber på at en af dem tager titlen, men der er også andre bejlere end vores,« pointerer Morten Friis.

Racing Arena Aalborg er skandinavisk Lunch-bane i dag. Det indebærer ekstra stor opmærksomhed om især Lunch V4-løbene, der indledes med 1. løbs start kl. 12.45.


fasttrackracing.dk findes trænerkommentarer, ekspertanalyse og andet baggrundsmateriale vedrørende løbene.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere