Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Assisteret af Peter Ø. Andersen vinder Big Flirt sæsonens femte sejr i AalborgFoto: Hesselborg Foto

Føringsskifte i årets hest-kapløb

Bigflirt151219opl
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. december 2019 15:40

Spændingen er intakt til det allersidste efter femte årssejr til Big Flirt.

Af Niels Jørgensen

Gysermesteren Alfred Hitchcock kunne ikke have instrueret det bedre. Med sejr på årets næstsidste løbsdag bragte Big Flirt sig i kneben føring i kapløbet om at blive årets travhest på Racing Arena Aalborg.

Dermed er der lagt op til spænding til det sidste og ekstra "fyrværkeri" på årets sidste dag, når Racing Arena Aalborg 31. december afrunder travåret.

Som ventet var One Boy senere på dagen på en umulig opgave fra 60 meter tillæg over sprinterdistancen i formløbet. Dermed er stillingen i toppen følgende inden finaledagen, hvor flere af kombattanterne har gode startmuligheder:

Big Flirt: 5 sejre (1 andenplads)
C You Again: 5 sejre (0 andenpladser)
One Boy: 4 sejre (2 andenpladser)
Fivie Barosso: 4 sejre (2 andenpladser)
Draco: 4 sejre (1 andenplads)

Vandt uden at være på toppen

Det lettede opgaven for Big Flirt, at 17:10-favoritten Eddie The Eagle var udtilbens. Hesten var ambitiøs og sprang direkte til føring. Stilen var imidlertid "rullig" og inden første sving gik det galt.

For sin del sad Big Flirt og Peter Ø. Andersen langt tilbage undervejs. Han lod hesten finde rytmen på den udfordrende bane og ventede til sidste langside med at angribe.

Inden opløbssvinget var Big Flirt i front og tog straks flere længder på konkurrenterne, af hvilke Entre Hyrdehøj sluttede nærmest, men ikke tættere end to længder på den overlegne vinder, der sejrede på 1.18,2/2160 meter.

»Han brød sig absolut ikke om den stenhårde bane. Han var dårlig den første omgang og jeg begyndte så at prikke lidt til ham. Han tog sig sammen da jobbet skulle gøres,« konstaterede Peter Ø. Andersen idet han tilføjede:

»Hesten går den omgang, hvor jeg virkelig kan byde ham noget. Der bliver han bare ved. Jeg følte vel ikke, at jeg havde så meget at køre med i opløbet. Han lagde sig ikke ud i dag, men holdt sig stadig foran.«

Bigflirt151219overrkGlæde efter Big Flirts femte sæsonsejr på Racing Arena Aalborg. Foto: Hesselborg Foto

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere