Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Don Cash og Jeppe Juel - Charlottenlund4.8.2019Foto: Burt Seeger

Don Cash jagter ny Ligasejr

DON CASH 482019
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
10. december 2019 16:35

Jeppe Juels norske derbydeltager var helt outstanding i et Liga 4-løb på Charlottenlund forleden. Søndag krydser den klinger med Flemming Jensens sejrshest Come On Party i Liga 4-løbet i Aalborg, der også har yderligere to andre Liga-løb på programmet.

Af Kim Nielsen

Søndag afvikler Racing Arena Aalborg årets næstsidste løbsdag inden finalen nytårsaftens dag. Der er blandt andet løb i tre travligaer på menuen.

I Liga 4-løbet bliver forgrundsfigurerne nok de to hjemmebanetrænere Jeppe Juel og Flemming Jensen. De kommer med hver deres sejrshest, hvor Jeppe Juels Don Cash har seks sejre i år, medens Flemming Jensens Come On Party har fem sejre. Begge vandt deres seneste løb, men med spor 4 til Don Cash mod Come On Partys spor 9, har Jeppe Juel i første omgang vundet sporlodtrækningen.

Come Pn Party 211019

Come On Party har trukket bagspor i søndagens Liga 4-løb. Foto: Hesselborg Foto.

Højeste kategori i Travligaen søndag er et løb i Liga 3, hvor otte heste skal sprinte over distancen 1.640 auto. Løbet ser meget åbent ud på forhånd, hvor Juel og Jensen begge er med. Flemming Jensen har to heste med bag vingen. Han sidder selv bag Lord L S fra spor 8, medens Babymoney får netop Jeppe Juel i sulkyen fra spor 2.

En af modstanderne har allerede vundet et Liga 3-løb i denne runde. Det er Another Dream med Kasper K. Andersen, men den har næppe fordel af sprint. Ingen af de otte deltagere ser ud til at kunne afskrives på forhånd.

I Liga 5 under 75.000 kr. er der fuldt hus med 12 deltagere. Her er både Flemming Jensen og Jeppe Juel kommet i anden række med henholdsvis Caid de la Cote fra spor 10 og Bella Princess fra spor 11. Med flere starthurtige heste i første række over sprinterdistancen 1.640m auto, virker løbet som en særdeles åben affære.

Jockyer i hurtigklassen

Ud over de tre Liga-løb er det er løb for hurtigklassen under 885.000 over normaldistancen. Bo Westergaards to jockyer kommer med hver deres hest, som de begge har sejret med for nylig. Mads Henriksen har trukket spor 1 med Obi, der vandt tilbage i oktober i Skive og senest var tæt tredje til Thunder Peak og Forecast.

Nicklas Korfitsens bud på en vinder hedder Ultimate Photo, som var en af de heste, han vandt med i Odense for en måneds tid siden, den dag han snuppede fire sejre. Ved den lejlighed var det Chablis og Moliere, som den besejrede over 3.200m. Her bliver konkurrencen lige skærpet en tand med modstandere som Tourmalet, Machiavelli, Stud Muffin og Beatriz. Et spændende opgør er i vente.

Starlisten til samtlige løb søndag på Racing Arena Aalborg kan ses her.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere