Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Står Flemming Velins storfavorit distancen?

GIUSEPPE%20PIAZZI_S3Q6874
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
17. august 2019 8:00

Manges blank i eftermiddagens V5-spil på Klampenborg Galopbane bliver givet Flemming Velin-trænede Coat Of Arms, som for første gang skal ud over de 2200 meter.

Af Henrik Brendholdt

Er man på jagt på en "banker" i V5-spillet idag på hovedstadsbanen så står Galileo-sønnen Coat Of Arms i V5-finalen på papiret med tre ben i mål. Med et formtal på 88 er den fireårige hingst mindst 12 kilo bedre inde end de seks konkurrenter.

Desuden er der fin form på hesten efter fine tredjepladser i både Pokalløb og Danish Jockey Club Cup. Det er dog første start over de 2200 meter og i 12 starter er det endnu ikke blevet til sejr.

  -  Jeg er spændt på om den står distancen. Men sender den da ud fordi jeg tror den klarer det. Den skal jo ikke møde de største stjerner og nu håber jeg bare ikke banen bliver for blød, fortæller Flemming Velin som sidste weekend måtte se både Giuseppe Piazzi og Christmas løbe uplaceret i Scandinavian Open Championship

  -  De løb livløst begge to. Giuseppe Piazzi bukkede da vi cantrede idag og Christmas manglede liv og glæde. Men sådan er det med heste.

Der er både V4 og V5-spil på programmet og dagens løb på Klampenborg Galopbane starter klokken 12.45.

DEANSTON_11I2403Bettina Andersens My Little Sister (til højre) som her er anden til Deanston.  er blandt favoritterne i eftermiddagens toårsløb (V4-1) Foto: Burt Seeger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere